Wolfsburg sender Nielsen og Gent ud i CL-mørket

De tyske vicemestre var igen stærkere end de belgiske mestre, og Wolfsburg er videre med 4-2 samlet.

08. mar 20:45 VfL Wolfsburg - KAA Gent

UEFA Champions LeagueStadion: Volkswagen Arena, Tyskland Dommer: Damir Skomina
VfL Wolfsburg
1 4
0 2
Slut
KAA Gent
1/2
Næste »

Wolfsburg er klar til kvartfinalerne i fodboldens Champions League.

Det blev - ikke særligt overraskende - et faktum, da de tyske vicemestre tirsdag aften vandt 1-0 hjemme over belgiske Gent.

Wolfsburg havde en 3-2-sejr med fra den første kamp, og de belgiske mestre var heller ikke levnet de store chancer før returkampen i Tyskland.

Sejrsmålet blev lavet et kvarter før tid, da André Schürrle fik scoret, så Wolfsburg altså er videre med samlet 4-2.

Den tyske VM-guldvinder fra 2014 stod klar til at sparke bolden i mål, da Julian Draxler smart løb til baglinjen og serverede et godt indlæg for sin landsmand.

crap.jpg Champions League - 8. mar. 2016 Ronaldo redder Real Madrid - igen

André Schürrle havde før scoringen været tæt på at bringe Wolfsburg foran flere gange i kampen mod Gent, der havde danske Lasse Nielsen med i forsvaret i hele kampen.

Nicklas Bendtner var som sædvanlig ikke med i Wolfsburgs trup.

Med avancementet skriver tyskerne et stykke klubhistorie, eftersom det er første gang, at Wolfsburg er med i kvartfinalerne i Champions League.

Det hører dog med til historien, at Wolfsburg i denne sæson er med i den mest prestigiøse europæiske klubturnering for kun anden gang.

Germany Soccer Champions League Final Champions League - 4. mar. 2016 Nu kommer det: Målteknologi i Champions League-finalen

Første gang var i 2009/10-sæsonen, hvor klubben var med som regerende tysk mester.

Dengang endte Wolfsburgs Champions League-eventyr med en tredjeplads i gruppespillet.

I denne sæson vandt den tyske klub sin gruppe foran PSV Eindhoven, Manchester United og CSKA Moskva.

Gent kan trods exiten se tilbage på en meget tilfredsstillende sæson i Champions League.

Klubben sluttede som nummer to i gruppespillet efter Zenit, men foran både Valencia og Lyon.

Se også: PL-bosser afviser: Vi laver ikke vores egen liga

Følg Ekstra Bladet Sport

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sport

Seneste fodbold

Hent flere
Tipsbladet
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Pernille Holbøll
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen