Cruyff og Olsen inspirerede Messi: Alle var i chok

Lionel Messi skabte overskrifter, da han udførte et vovet straffesparkstrick i weekenden. Medier, fans og eksperter sammenlignede med det samme episoden med Johan Cruyff og danske Jesper Olsen

TV: Gense Messis straffetrick mod Celta Vigo
1/2
Næste »

Barcelona-stjernen Lionel Messi havde en alletiders mulighed for at score sit mål nummer 300 i La Liga, da catalonierne fik tilkendt et straffespark i slutningen af weekendens opgør mod Celta Vigo.

Argentineren overraskede dog alt og alle, da han i stedet trillede bolden til side og overlod sparket til holdkammerat Luis Suárez, der sikkert bankede kuglen i netmaskerne.

Internettet og de sociale medier gik derefter amok over det geniale straffesparks-nummer, og der gik ikke langt tid, før eksperter, medier og fans sammenlignede de to sydamerikaneres detalje med den hollandske legende Johan Cruyff og danske Jesper Olsen.

De to tidligere Ajax-spillere er blevet verdensberømte for netop det trick fra 11-meter-pletten, og selvom Messi ikke har udtalt sig om episoden, er mange af den overbevisning, at verdens bedste fodboldspiller er blevet inspireret af den tidligere Barcelona-spiller og -træner - og den tidligere danske landsholdsspiller.

Johan Cruyff flankeret af de to danskere Søren Lerby (tv) og Jesper Olsen (th) i Ajax Amsterdam. (Foto: Polfoto) Johan Cruyff flankeret af de to danskere Søren Lerby (tv) og Jesper Olsen (th) i Ajax Amsterdam. (Foto: Polfoto)  

Jesper Olsen husker tydeligt kampen i 1982, hvor han og Cruyff chokerede hele stadion med deres nummer. Modsat Messi og Suarez afleverede Oslen dog bolden tilbage til Cruyff igen, og dermed var tricket noget mere vovet med en ekstra aflevering.

- Det var en mærkelig reaktion, da vi endelig havde fuldført det. Det bedste måde, jeg kan forklare det på var, at det hele foregik i slowmotion, siger han til Ekstra Bladet.

- Ingen var klar over, hvad der var sket. Medspillerne, modstanderen, målmanden, dommeren og tilskuerne. Alle var chokerede. Der gik da også 10-15 sekunder, før dommeren dømte mål. Det var jo noget, som de ikke havde set før, og der blev snakket meget om det efterfølgende.

Ajax var allerede foran 3-0 mod Helmond Sport, da de fik tilkendt et straffespark. Og selvom danskeren også er blevet berømt for detaljen, så indrømmer han, at det hele var Cruyffs idé.

- Jeg ved ikke, hvor inspirationen kom fra, for det var slet ikke min idé. Det var Johan, der stod bag det hele. Han var 37, og jeg var trods alt kun 20, så det var ikke mig, der fandt på de ting.

- Han styrede det hele, og meningen var, at han afleverede til mig, og så skulle jeg aflevere tilbage. Det var den klare aftale. Vi øvede de måske 2-3 gange til træning, siger Olsen.

Hvorfor tror du, at han udvalgte dig?

- Det ved jeg ærligt talt ikke. Jeg kunne vel aflevere bolden tilbage til ham igen, siger han med et smil.

Danskeren, der blev en stor stjerne i hollandske Ajax og siden hen blev solgt til Manchester United, så ikke selv Barcelonas kamp søndag, hvor Lionel Messi og Luis Suarez kopierede tricket.

NEYMAR BARCA.jpg Spansk fodbold - 15. feb. 2016 Fiffig Suarez-scoring var en fejl: Ville spille Neymar

Nogle fodboldfans og eksperter udtalte efterfølgende, at detaljen var respektløs over for modstanderen, men det er Jesper Olsen ikke enig i.

- Jeg synes, det er fair at gøre. Ifølge reglerne er det lovligt, så hvorfor ikke? Det er en måde at score et straffespark på. Det er nogen, der mener, at det er uforskammet og ikke i den rette ånd. Men det er ikke ulovligt, så jeg synes det er helt fint, mener han.

Hvis du skal give et godt råd - hvad er så det vigtigste at gøre, hvis man skal begive sig ud i det trick?

- Det hele handler om timing, for der er mange ting, der kan gå galt. Det bedste råd, jeg kan give er, at man både skal bruge en venstre- og højrebenet spiller. Det gør det nemmere. Og ja, sørg for at det lykkes, siger Olsen med henvisning til Robert Pires og Thierry Henry, der dummede sig gevaldigt tilbage i 2005, da de prøvede at udføre samme trick.

TV: PL-legender kikser straffe-trick

Det berømte straffespark-trick er dog set før 80'erne, og derfor kan Cruyff og Olsen dog ikke tage hele æren for det. Belgierne Coppens og Piters lavede netop det nummer helt tilbage i 1957 i en landskamp mod Island.

Læs også

Følg Ekstra Bladet Sport

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sport
Seneste fodbold
Hent flere
Mest læst i fodbold
Hent flere
Tipsbladet
Jürgen Klopp sendte truppen til Spanien efter Bournemouth-nederlag
Ekspert: Mourinhos taktik giver bagslag
Startopstillinger: Randers FC - Esbjerg fB
Ramos: Vi vil kæmpe til døden
Optakt: Brøndby IF - FC Midtjylland
Eric Dier: Hårdt at komme hjem fra EM
EKSTRA Sport og spil
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen