Afviser Juventus og Chelsea: Arsenal tæt på Bundesliga-profil

Schalke 04's Sead Kolasinac har haft mange tilbud, men den bosniske venstre back har valgt at skrive under med Arsenal til sommer, skriver flere medier

Kolasinac ligner en ny Arsenal-spiller. Foto: AP
Kolasinac ligner en ny Arsenal-spiller. Foto: AP

Sommerens transfervindue kan blive en hård omgang for Arsenal. Premier League-storklubben står til at miste Alexis Sanchez, mens også Mesut Özil kan være fortid. Nu ser London-klubben dog ud til at forstærke sig i den modsatte retning.

Ifølge GOAL.com er Arsenal nemlig meget tæt på at kunne skrive kontrakt med Schalke 04-spilleren Sead Kolasinac. Back-profilen har længe været et tema på Emirates Stadium, og her har man ikke været alene om interessen. Klubber som Chelsea, Manchester City og Juventus er bare nogle af de klubber, der har jagtet den 23-årige bosniske profil.

Foto: AP
Foto: AP
 

GOAL.com mener dog at vide, at der nu er blevet landet en aftale i Arsenal. For to uger siden var Kolasinac i London til et sponsor-arrangement, og her har han angiveligt gennemgået det obligatoriske lægetjek, efter de sidste detaljer fandt på plads. Han vil derfor inden længe blive præsenteret som den første sommer-signing fra manager Arsene Wenger.

Netop Wenger blev spurgt ind til Kolasinac så sent som i torsdags. Arsenal-manageren vil dog endnu ikke bekræfte købet af Bundesliga-spilleren, der kommer gratis til London. Hans aftale med Schalke 04 udløber nemlig den 30. juni 2017.

Flere bosniske medier har også skrevet om det kommende skifte, og den bosniske landstræner, Mesa Bazdarevic, bekræfter da også, at Arsenal er tæt på at lande en aftale med venstrebacken.

-  Jeg er ikke overrasket over skiftet, for Kolasinac har fortjent det med sine fine præstationer. Jeg har flere gange de seneste måneder snakket med Arsenals ledelse om ham. De har købt en rigtig god spiller, og det er et stort skidt for ham, siger Bazdarevic ifølge Sportprimus.ba.

Sead Kolasinac er trods sin rolle som back kendt for at være en offensiv spiller, der ikke er bange for at løbe med i angreb og deltage i opspillet. Han har været med i otte Schalke-scoringer i denne sæson.

Se også: Wenger tror stadig på CL

Se også: Arsenal-stjerne provokerer - flirter åbenlyst med rivalen

Se også: Midt i nedturen: Arsenal-legende storgriner af klubben

kommentarer
Vis kommentarer

Seneste fodbold
Mest læst i fodbold
Hent flere
 

Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Michael Bo Mortensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen