Arsenal

Wenger henter egyptisk forstærkning til midtbanen

Arsenal-manager Arsène Wenger bekræfter, at Mohamed Elneny er hentet til truppen og kan komme i kamp søndag

  • Mohamed Elneny, her over for Cristiano Ronaldo, skifter til Arsenal fra schweiziske Basel. (Foto: AP)
Mohamed Elneny, her over for Cristiano Ronaldo, skifter til Arsenal fra schweiziske Basel. (Foto: AP)

Arsenal er hårdt plaget af skader på den centrale midtbane, og nu har London-klubben hentet egyptiske Mohamed Elneny.

Det bekræfter Arsenals manager, Arsène Wenger, efter onsdagens 3-3-kamp ude mod Liverpool i Premier League. 23-årige Elneny skifter fra den schweiziske mesterklub, FC Basel.

- Han har sluttet sig til os, og vi vil få at se, om han kan være spilleklar for os på søndag, siger Wenger til BBC.

Ifølge britiske medier koster Elneny fem millioner pund (49,5 millioner kroner). Midtbanespilleren har scoret seks mål for Basel i alle turneringer i denne sæson.

Klubskiftet har været undervejs i noget tid, men bøvl med arbejdstilladelsen har bremset processen.

Elneny kan få debut på søndag, når Arsenal skal en tur til Stoke i Premier League.

Britain Soccer Premier League Premier League - 13. jan. 2016 Liverpool og Arsenal delte i festforestilling

Arsenal kæmper med skader på midtbanen, hvor både Santi Cazorla, Jack Wilshere og Francis Coquelin er ude.

Wenger er frustreret over 3-3-resultatet mod Liverpool, men ikke over præstationen.

- Vi begyndte nervøst i de første 20 minutter og var på hælene og kom bagud 0-1. Vi viste karakterstyrke ved også at komme tilbage fra 1-2.

- Frustrationen kommer fra det faktum, at vi ved 3-2-føringen havde tre situationer, hvor vi skulle have scoret til 4-2, men traf dårlige beslutninger.

- Det er frustrerende at indkassere et mål i sidste minut. Vi må vende frustrationen til endnu mere motivation, siger Wenger.

APTOPIX Britain Soccer Premier League Premier League - 14. jan. 2016 Arsenal-bomber efter målfest: Derfor er jeg skuffet

TV: Se alle seks mål fra det højdramatiske topmøde herunder.

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet Sport

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sport

Seneste i Engelsk fodbold

Hent flere
Tipsbladet
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen