Tilbage til mobilsitet
Indlæser...

Bendtner er tilbage på træningsbanen

Danskeren træner for sig selv, mens han venter på en specialfremstillet maske til sin brækkede næse

17:28, 06. feb 2012 | Ritzau /Sport

Nicklas Bendtner er ved at være klar igen. (Foto: AP)
Nicklas Bendtner er ved at være klar igen. (Foto: AP) Se stort billede | Del

Annonce

  • Seneste i Fodbold

Annonce

  • Seneste i Sport
Annonce

Kun to uger efter, at han fik slemme skader i ansigtet, er landsholdsspilleren Nicklas Bendtner tilbage på træningsbanen.

Sunderland-angriberen trænede mandag for sig selv på klubbens fodboldakademi, hvor der efterfølgende blev taget mål til den maske, Bendtner skal spille med, når han er klar til at deltage på lige fod med resten af holdet.

- Det var selvfølgelig dejligt at være tilbage, siger Nicklas Bendtner oven på sin første træningsseance efter uheldet.

Angriberen fik et spark i ansigtet af en modstander under Sunderlands kamp mod Swansea den 21. januar og måtte udgå efter få minutters spil.

Læs også: Bendtner: Jeg var blind på øjet i fem dage

Efterfølgende forlød det, at danskeren havde 'skader i ansigtet', hvilket senere viste sig at dække over en brækket næse og en øjenskade, der fratog ham synet i flere dage.

Bendtner tør endnu ikke spå om, hvor længe der vil gå, før han kan komme i betragtning til at spille kampe i Premier League igen.

I mellemtiden kan han glæde sig over, at holdkammeraterne foreløbig klarer sig glimrende uden hans assistance.

Sunderland har vundet de tre seneste kampe og er klatret op på ligaens ottendeplads.

Få alle mål fra Premier League direkte på din iPhone klik her

Annonce