Nordirland mistede lørdag en stor fodboldpersonlighed, da 48-årige Alan
McDonald kollapsede på en golfbane ved byen Lisburn og blevet erklæret død
kort tid efter.
McDonald spillede i Queens Park Rangers fra 1981 til 1997, og nåede over 400 kampe i London-klubbens midterforsvar. Den afholdte veteran var længe anfører for holdet, og opnåede også at blive assistenttræner.
Han var i slutningen af 80'erne og starten af 90'erne fast mand på det nordirske landshold, og spillede 52 kampe for sit land. Også her var han anfører i en periode.
Nyheden om hans død har affødt masser af tweets fra berørte sportskolleger og fans.
- Bedrøvet over nyheden om Alan McDonalds for tidlige død. Mine tanker er hos hans venner og familie R.I.P, skriver QPR-spilleren Joey Barton.
Queens Park Rangers har også lagt en officiel kondolence på Twitter.
- QPR FC er sønderknust over at høre om den tidligere anfører og assistenttræner Alan McDonalds død, skriver klubben.
