Den lange afrikaner Emmanuel Adebayor tilbragte sidste sæson som lejesvend hos
Tottenham, og togoleseren fik imponeret så meget, at Spurs nu har købt ham
fri af Manchester City.
Det eneste, en handel nu afhænger af, er, om Adebayor og Tottenham kan blive enige om de personlige betingelser. Det skriver Sky Sports, der også beretter, at beløbet ikke bliver offentliggjort.
Læs også: Se også: Officielt: Ajax-stjerne på plads i Tottenham
28-årige Adebayor scorede i sidste sæson 17 gange for Tottenham. Han bliver Andre Villas-Boas tredje indkøb, efter at islandske Gylfi Sigurdsson og belgiske Jan Vertonghen også har meldt sig under fanerne på White Hart Lane.
