Først gad han ikke træne med den første uge, så mødte han ikke op i Heathrow,
da Tottenham-spillerne skulle på træningslejr i USA.
Luka Modric har i den grad tilkendegivet, at han ikke ser nogen fremtid i Tottenham.
Det har indtil videre ført til disciplinærbøder på op imod 900.000 kr. og en stribe verbale lussinger i de engelske medier.
- Der har været stor interesse for Modric før, men han har altid opført sig professionelt. Det er første gang, han har opført sig på denne måde, siger Andres Villas-Boas til Daily Mail.
Læs også: Se også: Avis: Modric skifter til Real Madrid
Mandag kunne klubben så melde på deres hjemmeside, at de havde Modric tilbage i folden:
- Vi kan bekræfte, at Luka Modric er vendt tilbage til træningen på træningsanlægget i Tottenham, hvor vores stab af trænere vil afgøre, hvordan resten af hans sæson-forberedelser skal foregå.
Den kroatiske midtbanestjerne Luka Modric er et af transfervinduets varmeste navne, men Tottenham vil ikke sælge for enhver pris.
Læs også: Se også: Modric på knæ for Tottenham: Sælg mig
381 mio. kroner skulle angiveligt være prisen, der kan få Tottenham-bossen Daniel Levy til at give slip på Modric.
Selveste Real Madrid har haft snøren ude efter kroaten, og det er efter sigende det, der har fået den 26-årige spiller til at vride hovedet i Tottenham-tøjret.
Men det virker ikke som om Modric' krumspring har mildnet Daniel Levy.
- Modric er under disciplinering. Bestyrelsesformanden føler ikke, at han har opført sig professionelt, siger Andres Villas-Boas.
