Sydafrikanske Steven Pienaar er ny fast mand for Premier League-klubben
Everton efter at have spillet et halvt år for klubben på en lejekontrakt.
Everton betaler 43 millioner kroner til ejerne Tottenham Hotspur for Pienaar, som har skrevet en firårig kontrakt, oplyser klubben ifølge nyhedsbureauet Reuters.
- Der var ingen tvivl i mit sind om, at jeg ville komme tilbage her. I slutningen af sæsonen fortalte jeg manageren, hvordan jeg havde det, og jeg er glad for, det hele er klaret nu, siger Pienaar.
Den 30-årige fodboldspiller havde svært ved at spille sig på holdet i Tottenham, hvor han var på kontrakt i alt i 18 måneder.
