Mens Michael Laudrup i øjeblikket er i USA i forbindelse med forberedelserne
til den nye sæson i Premier League, løber tre af Swanseas spillere rundt i
England og spiller fodbold for hele Storbritannien under OL.
Dermed er den walisiske klub det hold, der er repræsenteret med flest spillere på det britiske OL-hold.
LÆS OGSÅ: Se også: Laudrup i Swansea: Vi skal have en plan B
- Det er stort. Vi er et af de mindre hold i Premier League, vi er ikke Manchester United, Manchester City, Chelsea eller Arsenal. Så det er stort for os, siger Michael Laudrup fra træningslejren i USA.
Det er de to walisere Joe Allen, Neil Taylor og engelske Scott Sinclair fra Swansea, der er udtaget til OL.
Førstnævnte kan i øvrigt være fortid i Laudrups klub inden længe, da Liverpool meldes tæt på den unge midtbanespiller.
LÆS OGSÅ: Se også: Swansea sviner Liverpool
Michael Laudrup og Swansea spillede i aftes 2-2 mod MLS-klubben San Jose Earthquakes i en træningskamp.
Se hele interviewet med Michael Laudrup om OL-deltagerne fra Swansea i tv-indslaget over artiklen
