Michael Laudrup blev ny manager i Swansea, da Brendan Rodgers overtog tøjlerne
i Liverpool. De engelske medier spekulerede i, om Rodgers mon ville tage
nogle Swansea-spillere med sig til Liverpool.
En af de mest oplagte var profilen Joe Allen, som Laudrup ellers selv udtrykte ønske om at beholde.
Se mere: Se også: Laudrup afviser salg af Swansea-profil
Men efterhånden er historierne om et skifte blevet flere og flere, og nu
tyder det på, at et Allens klubskifte bliver gennemført. Ifølge Sky Sports
skulle Liverpool nemlig være villige til at betale det, som Allens
frikøbsklausul lyder på, og Wales Online beretter, at midtbanespilleren i
dag har informeret Michael Laudrup om, at han ønsker at følge med Rodgers
til Liverpool.
Det er givetvis en streg i regningen for den danske manager, som har udtrykt sin begejstring for Allen, og så ham som en vigtig spiller for fremtiden. Desuden er det ikke mere end et år siden, at Allen underskrev en ny fireårig kontrakt med Swansea. En kontrakt hvor frikøbsklausulen på 15 millioner pund (ca. 150 millioner kroner, red.) blev tilføjet.
Se også: Se også: Laudrup vil have 187 millioner for profil
Selvom Laudrup allerede har hentet Jonathan de Guzman til klubben som midtbanespiller, skal den kommende transfersum nok alligevel bruges på forstærkninger. Ikke mindst, hvis det viser sig, at rygterne om, at Manchester City har fået et bud på Scott Sinclair accepteret af den walisiske Premier League-klub, viser sig at være sande.
