Persondata politik

United henter ung målscorer i Chile

Manchester United har sikret sig den 18-årige chilener Angelo Henriquez, oplyser Henriquez' klub

Seneste i Engelsk fodbold

Odds

Bookmaker
1
X
2
 

Efter det opsigtvækkende køb af Robin van Persie, har Manchester United igen udvidet udvalget af angrebsalternativer.

Den engelske storklub Manchester United er blevet enig med Universidad de Chile om prisen på angrebstalentet Angelo Henriquez, meddeler den chilenske klub fredag.

18-årige Henriquez bliver dermed den første chilener i Manchester United.

- Angelo Henriquez tager til Manchester United i denne måned. Spilleren er fysisk og mentalt klar til dette store skridt i hans karriere, lyder det fra den chilenske klub.

Læs også: Se også: United snupper stortalent

Angriberen har markeret sig som noget af en målsluger på ungdomsholdene, og den engelske klub har angiveligt fulgt teenageren i flere år.

Henriquez har også scoret flittigt, siden han i denne sæson debuterede i den bedste række i Chile. Prisen opgives til 3,5 millioner pund, svarende til 33 millioner danske kroner.

Den talentfulde spiller har allerede gennemgået et lægetjek i den engelske klub.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik