Spring til menuen (accesskey 1) Spring til menuen (accesskey 2) Spring til indhold (accesskey 3) Spring til søgefelt (accesskey 4) Spring til højrekolonnen (accesskey 5)

Arsenal skuffer fælt uden van Persie

I kamp ét efter Robin van Persies exit spillede Arsenal skuffende 0-0 hjemme mod Sunderland i Premier League

Seneste i Engelsk fodbold

Odds

Bookmaker
1
X
2
 

Arsenal fik ikke en succes i klubbens første kamp uden angriberen Robin van Persie, der tidligere på ugen kontroversielt skiftede til rivalerne fra Manchester United.

London-klubben åbnede lørdag Premier League-sæsonen med et skuffende 0-0-resultat på hjemmebane mod Sunderland.

Den tyske stjerneangriber Lukas Podolski, der i sommerpausen er kommet til Arsenal fra FC Köln, kunne i første forsøg ikke vise, at han er manden, som skal få Arsenal-tilhængerne til glemme Robin van Persie.

Læs også: Se også: Agger udvist i premierenederlag

Tyskeren ville meget og havde sine forsøg, men der er umiddelbart langt op til de 30 ligamål, som Robin van Persie scorede i sidste sæson, hvor han blev kåret til ligaens bedste spiller.

Heller ikke den franske landsholdsangriber Olivier Giroud, som Arsenal ligeledes har hentet i sommerpausen, slog til, da han midtvejs i anden halvleg erstattede Podolski. Giroud havde ellers muligheder, men afsluttede svagt.

Læs også: Se også: Vild start af Laudrups mandskab

Et tredje sommerindkøb hos Arsenal, spanske Santi Carzola, formåede heller ikke blive toneangivende, selvom han ofte var i boldberøring.

Der er virkelig noget at tænke over for Arsenal-manager Arsène Wenger allerede tidligt på sæsonen.

Dagens kampe i Premier League

Arsenal-Sunderland 0-0

Tilskuere: 60.078

Fulham-Norwich 5-0 (2-0)

1-0 Damien Duff (26. minut). 2-0 Mladen Petric (41. minut). 3-0 Mladen Petric (54. minut). 4-0 Alex Kacaniklic (66. minut). 5-0 Steve Sidwell (87. minut)

Tilskuere: 25.000

Reading-Stoke 1-1 (0-1)

0-1 Michael Kightly (34. minut). 1-1 Adam Le Fondre (90. minut/str.)

Udvisning: Dean Whitehead, Stoke (89.)

Tilskuere: 24.000

West Ham-Aston Villa 1-0 (1-0)

1-0 Kevin Nolan (40. minut)

Tilskuere: 35.000

QPR-Swansea 0-5 (0-1)

0-1 Michu (8. minut). 0-2 Michu (53. minut). 0-3 Nathan Dyer (64. minut). 0-4 Nathan Dyer (71. minut). 0-5 Scott Sinclair (81. minut)

Tilskuere: 17.000

WBA-Liverpool 3-0 (1-0)

1-0 Zoltan Gera (40. minut). 2-0 Peter Odemwingie (64. minut/str.). 3-0 Romelu Lukaku (76. minut)

Udvisning: Daniel Agger, Liverpool (58.)

Tilskuere: 24.000

Redaktør: Mette Fleckner EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt
Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik