Opbakningen til Michael Laudrup er efter lørdagens 5-0-sejr over Queens Park
Rangers stor i Swansea City AFC.
Både blandt fans, stab og spillere ikke mindst.
29-årige Alan Tate, der sad på bænken under hele kampen, roser sin cheftræner til skyerne. Og dét ikke mindst for danskerens evner med en bold.
- Når han deltager, er han den bedste. Så hvis du ikke holder øje med, hvordan han spiller til træning, så er du på vej ned ad den forkerte vej, siger han til Weekend Sports Breakfast.
Se også: Læs også: Laudrup hyldes: 'Spektakulær start'
- Han er ikke den mest normale type træner. Han er mere afslappet. Han hverken råber eller skriger. Han får budskabet igennem stille og roligt, og han får stadig meget respekt for den måde han selv spillede på, siger Tate.
Se også: Læs også: Laudrup: Mere end jeg kunne drømme om
Det er nu 14 år siden, Michael Laudrup stoppede som professionel fodboldspiller.
