Everton var holdet, der med at sikre sig 4-4 på Old Trafford i slutningen af
sidste sæson, mere eller mindre sikrede, at Manchester United tabte
mesterskabet til ærkerivalerne fra Manchester City.
I dag skulle Manchester United så hævne sig, da de gæstede Goodison Park i Liverpool, men Everton havde andre planer.
De blå spillere fra hjemmeholdet lagde uimponeret fra start, og specielt Fellaini var i sprudlende spillehumør for Everton.
Læs også: Se også: Lindegaard: Han bliver en stor United-succes
Der var masser af store chancer til Everton, men takket være flere gode redninger fra David de Gea kunne gæsterne gå til pause med 0-0.
I anden havleg kom Manchester United mere med, men Everton var slet ikke færdige. Der gik kun 12 minutter, før belgiske Fellaini helt fortjent headede Everton foran, da han kom foran Michael Carrick på et hjørnespark.
Carrick vikarierede for Rio Ferdinand i midterforsvaret, og det var tydeligt, at det gav store problemer for Alex Fergusons tropper.
Se mere: Se også: Manchester United henter ukendt hollænder
Som halvlegen skred frem fik Manchester United et større og større over tag, og i perioder kunne Everton ikke gøre andet, end bare stå og sparke bolden væk og leve på kontra.
Robin van Persie fik sin debut for Manchester United, da han blev skiftet ind efter små 70 minutter, men hollænderen nåede ikke at gøre meget væsen af sig
Det store pres kom der dog ingen ting ud af, da specielt Nani og Evra smed et hav af bolde væk, og dermed måtte Manchester United tage tomhændet fra Liverpool, og som det eneste af de tre topfavoritter til mesterskabet, der ikke fik tre point i sæsonens første kamp.
Læs også: Manchester United er mest værd
