Temperamenterne kommer tit i kog, når ærkerivalerne Liverpool og Manchester
United tørner sammen.
Og søndagens opgør på Anfield, hvor Anders Lindegaard og Co. hentede en lidt heldig 2-1 sejr, mens Daniel Agger blev skadet, var ingen undtagelse.
Her var det dramatiske højdepunkt tacklingen mellem Jonjo Shelvey og Jonny Evans, der endte med at koste førstnævnte en udvisning.
Se også: Læs også: Daniel Agger båret ud af Anfield
Og det var mildest talt ikke en kendelse, der bekom Liverpool-lejren.
Slet ikke de anonyme Liverpool-fans, der efter kampen havde enddog meget svært ved at tøjle skuffelsen over kampens udfald.
Så dommer Mark Halsey fik den store tur på det sociale medie.
Se også: Læs også: TV: Liverpool-spiller undskylder for rødt kort
- Jeg håber, Mark Halsey får kræft igen og dør, lød det usmagelige budskab fra en fan om kampens 51-årige dommer, der tidligere har kæmpet mod den frygtede sygdom.
- Mark Halsey burde være død af kræft, skrev en anden tåbelig tilhænger.
Nu vurderer Mark Halsey, om han skal involvere politiet i sagen samtidig med, at han tygger på tilbud om psykologhjælp og muligheden for en fridag, når Southampton møder Sheffield Wednesday i Capital One Cup.
