Persondata politik

Tidligere United-målmand: Lindegaard er mere stabil

Der er store roser til Anders Lindegaard fra den tidligere Manchester United-målmand, Raimond van der Gouw

« Forrige
Næste »

Seneste i Engelsk fodbold

Odds

Bookmaker
1
X
2
 

Der er kamp om målmandsposten i den engelske storklub Manchester United. På den ene side står det dyre stortalent David De Gea og på den anden side er det danske røverkøb Anders Lindegaard.

Sidstnævnte ligner umiddelbart en svag favorit til titlen som klubbens førstemålmand, da han vandt pladsen i startopstillingen til søndagens traditionsrige opgør mod Liverpool. Her kunne en tilfreds Alex Ferguson se danskeren levere en af de bedste kampe til dato.

LÆS OGSÅ: Se også: Lindegaard hædret for flot redning

Og spørger du den tidligere Manchester United-målmand Raimond van der Gouw, der agerede reserve for en anden danske, nemlig Peter Schmeichel, tilbage i 90’erne, så skal manageren fra Scotland beholde den danske keeper mellem stængerne.

- Jeg er sikker på, at Ferguson har en god grund til at rotere mellem dem. Han vil aldrig gøre det for bare at gøre det. Ferguson skifter dig ud, hvis du ikke er god nok. Men lige nu er de bare i den situation, at de har to fantastiske målmænd. Jeg synes bare, Lindegaard virker mere sikker og mere stabil. De Gea har problemer med indlæg og hjørnespark, og det er vigtigt for Ferguson at have en målmand, han og forsvaret kan stole på. Og det ser ud til, at han stoler mest på Lindegaard lige nu, siger han til tipsbladet.dk.

LÆS OGSÅ: Se også: Lindegaard: Jeg har taget fusen på alle

Men selvom Raimond van der Gouw, der nu er målmandstræner i den hollandske klub Vitesse har fundet sin favorit, så er han ikke helt sikker på, at Alex Ferguson har fundet sin endnu.

- Lindegaard stod godt mod Liverpool, og jeg er spændt på at se, hvad Ferguson gør næste gang. Er det kun midlertidigt, han vil bruge Lindegaard, eller står han forrest i køen? Det vil først blive besvaret de kommende uger, for fortsætter Ferguson med at rotere, er han stadig i tvivl, og så er det dagsformen og indsatsen til træning, der er afgørende, siger Raimond van der Gouw til tipsbladet.dk

Den hollandske målmand nåede blot at spille 37 kampe i sine 6 år i klubben. Han sluttede karrieren tilbage i 2007 i klubben AGOVV Apeldoorn, som han nåede at spille 100 kampe for og score et mål.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Peder Nederland Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik