Persondata politik

Liverpool håber på Agger i weekenden

Liverpool-manager Brendan Rodgers håber på at have skadede Daniel Agger med i lørdagens kamp mod Norwich

Seneste i Engelsk fodbold

Odds

Bookmaker
1
X
2
 

Hvis alt går vel, er Daniel Agger sin knæskade kvit meget snart, så han muligvis kan være med i lørdagens Premier League-kamp mod Norwich.

Det siger Liverpool-manager Brendan Rodgers til klubbens hjemmeside.

- Daniel har en god chance for at blive klar - Fabios chancer er 50/50, siger manageren og henviser også til sin italienske angriber Fabio Borini.

- De har ikke trænet med i denne uge, men vi må se, hvordan det går de næste 24 timer, siger Rodgers.

Agger blev skadet, da Liverpool i søndags tabte 1-2 til Manchester United. De første meldinger så ikke gode ud, men allerede dagen efter meddelte klubben, at skaden ikke var så slem som frygtet.

Hvis Agger er med i weekenden, er det godt nyt for landsholdet, som i næste måned møder Bulgarien og Italien i VM-kvalifikationen.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik