I 23 år pegede en anklagende finger mod Liverpool-tilhængerne efter 96 blev
dræbt på Hillsborough.
Nu bliver skylden for tragedien i stadigt stigende omfang lagt på politiet og de myndigheder, der svigtede den skæbnesvangre dag i april 1989.
Politiets uafhængige vagthund, IPCC, har i dag meddelt, at de iværksætter historiens største undersøgelse af politiet. Det sker efter de rystende afsløringer i den uafhængige Hillsborough rapport, der blev offenliggjort i september.
Læs mere: Se også: Liverpool-fans kunne være reddet
Af rapporten fremgik det, at politiet havde gjort sig store anstrengelser for at kaste skylden på Liverpool-tilhængene og rense sig selv for mistanke. Således blev 116 nedskrevne vidnesbyrd fra politifolk, der var i tjeneste under katastrofen, forsøgt ændret, så negative bemærkninger om ordensmagtens indsats blev fjernet.
- Der er beskyldninger, der rammer lige ind i hjertet af, hvad der skete på Hillsborough april 1989. Individer og organisationer kan vise sig at bære et strafferetligt ansvar for dødsfaldene, sagde IPCC-formand Deborah Glass på et pressemøde i dag.
Mere her: Se også: The Sun på knæ for Liverpool-fans
- Der er samtidig beskyldninger, der vedrører perioden efter tragedien. At beviser blev fabrikeret, og der blev spredt falske informationer i forsøget på at flytte skylden, sagde Deborah Glass.
IPCC slår fast, at undersøgelsen både kan munde ud i straffesager og disciplinærsager mod politifolk, der viser sig at have manipuleret med sandheden for at fjerne spotlyset fra politiets håndtering af sikkerheden på stadion.
96 fodboldfans - halvdelen 20 år eller yngre - fordi politiet forsømte sikkerheden i forbindelse med FA Cup-semifinalen Liverpool-Nottingham Forest.
Indtil videre er ingen af de ansvarlige myndigheder, der skulle stå for sikkerheden på dagen, blevet stillet til ansvar for det svigt, der ledte til katastrofen.
Læs også: Se også: Kæmpe-undskyldning til 96 dræbte Liverpool-fans
Premierminister David Cameron sagde i sidste måned i en tale i Underhuset officielt undskyld til de efterladte, fordi de gennem 23 år var tvunget til at kæmpe mod systematiske løgne før sandheden kom frem.
