Arsenal halter fortsat efter i Premier League i denne sæson efter en fæl
0-1-kikser lørdag aften på udebane mod Norwich.
Kikseren stod keeper Vito Mannone for, da han midt i første halvleg serverede en ripost for fødderne af Grant Holt, og den slags siger den store Norwich-angriber sjældent nej tak til.
Læs også: Se også: Fremragende Rooney bag United-sejr
Holt scorede let sit tredje sæsonmål, og det var nok til sejr for det hårdt trængte bundhold, der efter syv kampe uden sejr nu igen rykker over nedrykningsstregen, mens Arsenal ligger på en beskeden niendeplads efter en sløj kamp.
Arsenals boldspillere havde det generelt svært mod de lystigt tacklende Norwich-spillere, og gæsterne kom ikke frem til mange chancer. Og selvom de mod slutningen fik lagt et stort pres på hjemmeholdet og spillede bolde fint rundt, var de ikke synderligt farlige.
Læs også: Se også: Spanske nyindkøb redder Laudrup
Men hjemmeholdet havde også enkelte gode kontrachancer, og Grant Holt kunne have lukket kampen på en friløber efter Thomas Vermaelens kiks på midt på banen. Holt forsøgte at lobbe bolden over Mannone, men Arsenal-keeperen kunne let gribe bolden uden at bevæge sig mange centimeter hverken op eller ned.
Og så blev det ved en ikke ufortjent sejr til hjemmeholdet.
