Persondata politik

Luis Suarez: Smut City

Jeg skal ingen steder, slår Liverpools stjerneangriber, Luis Suarez, fast og gør sit til at dræbe rygterne om det opsigtsvækkende skifte til City

Seneste i Engelsk fodbold

Odds

Bookmaker
1
X
2
 

Det næste transfervindue åbner om få uger, og det betyder vanen tro, at der bliver sat blus under diverse mere eller mindre opsigtsvækkende transferrygter. Denne sæsons silly season er således tyvstartet med rygtet om Luis Suarez' mulige skifte fra Liverpool til Premier League-rivalerne Manchester City.

I går forlød det, at Suarez-handlen skulle komme i stand til nytår ved at Citys stenrige ejere sender 50 mio. pund - og problembarnet Mario Balotelli - til De Røde fra nabobyen til gengæld for den uruguyanske angriber.

Læs også: Se også: Avis: City og Liverpool i vild byttehandel

Men det nægter hovedperson pure i dag, hvor han til Liverpools officielle hjemmeside er ude og sværge troskab til klubben.

- Jeg har en lang kontrakt, og det er en drøm at spille for en klub som Liverpool. For som jeg har tidligere har sagt, så drømte jeg som dreng at spille for en klub som denne, siger Suarez, der udtrykker, at han vil nyde at være i Liverpool i så mange år som muligt.

Læs også: Se også: TV: Så lækker er Suárez' kasse

For som han siger:

- Jeg er meget glad, min familie er glade og jeg har fantastiske holdkammerater og en manager, som jeg lærer meget af.

Når vinduet smækker i i slutningen af januar er Liverpools fans meget klogere på, om Suarez stadig er deres forgudede 7'er eller om det bare var varm luft, han hældte ud denne dag i november.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik