Persondata politik

Jublende Laudrup: Vores bedste udebanekamp

Swansea-manageren var meget tilfreds med sine spilleres præstation

Seneste i Engelsk fodbold

Odds

Bookmaker
1
X
2
 

Glem alt om Swanseas 5-0-sejr på udebane over Queens Park Rangers i første spillerunde, og walisernes sejr på udebane mod Liverpool i Capital One Cuppen.

Dagens 2-1 på udebane mod Newcastle var svanernes bedste præstation på udebane hidtil i sæsonen. Det siger klubbens danske manager Michael Laudrup:

- Jeg mener, at det var vores bedste præstation på udebane endnu i sæsonen, bedre end den mod QPR i første runde og Liverpool i Cuppen. At komme til et sted til som Newcastle, hvor de virkelig havde brug for en sejr efter nederlag i sidste weekend, og spille, som vi gjorde, det var fantastisk.

Se mere: Se også: Laudrups guld-indkøb skød sejren hjem

- Vi vidste, at Newcastle ville gøre det meget vanskeligt for os, fordi de er desperate efter at kravle op i tabellen, men jeg syntes, at vi gjorde det 'superbt', og vores kontraangreb var fantastiske. Vi scorede to mål, men jeg kan sidde her og sige, at vi skabte otte eller ni chancer til at lave mål.

- Den eneste skuffelse var, at vi lukkede mål ind til sidst, og derfor måtte lide indtil de sidste sekunder, men det kan jeg leve med, lød det fra en meget glad Laudrup efter kampen ifølge Wales Online.

Swansea passerede Newcastle i tabellen, og ligger nu på 10. pladsen i Premier League. Der er syv point ned til holdene under nedrykningsstregen.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik