Ali Al-Habsi har slået sit navn fast som en dygtig målmand i Premier League,
men det kan hurtigt gå den anden vej i verdens stærkeste fodboldliga, hvis
man ikke er påpasselig.
Det måtte Oman-keeperen sande, da han lørdag spillede for Wigan mod Reading.
10 minutter før tid skulle Al-Habsi gribe en relativt ufarlig bold tæt under mål, men fuldstændig upresset lykkedes det den 30-årige keeper at fumle bolden i mål til udligning 2-2 for Reading.
Til alt held for den gode Al-Habsi lykkedes det i overtiden Jordi Gomez at score sit tredje mål i kampen, der dermed endte 3-2 til Wigan.
