Den blot 22-årige spanske målmand David de Gea har været under næsten konstant
kritik, siden han kom til Manchester United i sommeren 2011, og har længe
haft en hidsig kamp om førstemålmandsposten med Anders Lindegaard i den
engelske klub.
Senest har problemer med visdomstænderne holdt de Gea på bænken, mens Lindegaard har fået chancen, men rotationsprincippet mellem de to målmænd ser ud til at fortsætte, hvor spanieren forventes i målet på onsdag, når West Ham er modstanderen.
Nu får den unge spanier opbakning fra klubbens måske bedste målmand nogensinde. Peter Schmeichel er nemlig imponeret over de Geas måde at håndtere presset på.
Se mere: Se også: Lindegaard usikker på keeper-duel
- Jeg beundrer David. Jeg kan ikke huske nogen andre, der er kommet til Manchester United og har fået så meget kritik, som han har. Han er blevet latterliggjort, og han har været til debat i medierne hver eneste dag. Alligevel er han hver dag gået ud med et smil på læberne, og har kæmpet sig ud af det.
- Man har ikke set ham forsvare sig selv i medierne eller give andre skylden for det. Han har bare fortsat sit arbejde. Han er ung, og som 22-årig har han stadig ting at lære, men mentalt er der så sandelig noget at bygge på, siger Peter Schmeichel ifølge Sky Sports.
Se også: Se også: Legende: Lindegaard er ikke god nok til United
Både de Gea og Lindegaard har kæmpet for at komme ud af skyggen på klubbens tidligere målmand Edwin van der Sar, som var den første målmand, der fik succes i United, siden Schmeichel forlod Manchester-klubben.
