Anders Lindegaard har fået masser af spilletid i Manchester Uniteds mål den
seneste tid, mens David de Gea har været ude med en mindre skade.
Den unge spanier er nu tilbage i truppen igen, men Lindegaard er tilsyneladende stadig Alex Fergusons førstevalg.
Læs også: Se også: Lindegaard: Anderledes udfordringer
Onsdag aften stod den danske landsholdsmålmand en fejlfri kamp mod oprykkerne fra West Ham. Retfærdigvis skal det nævnes, at Lindegaard havde en rolig dag på kontoret.
Først til sidst, da West Ham pressede på for en udligning af Robin van Persies tidlige og lidt heldige mål, kom Lindegaard for alvor på arbejde.
Men så var danskeren også klar. I det 83. minut blev et frispark sendt ind i feltet, og her tog Carlton Cole bolden ned og trykkede af fra kort afstand.
Læs også: Se også: Lindegaard og United sejrede sikkert
Lindegaard viste uovertruffen reaktionsevne og parerede bolden inde på stregen. Returbolden havnede hos en helt fri West Ham-spiller, der dog stod offside.
Se Anders Lindegaards flotte redning og Robin van Persies mål i tv-indslaget over artiklen
