Swansea-manager Michael Laudrup risikerer at måtte undvære sin stjerne Pablo
Hernandez, når waliserne lørdag møder Arsenal i Premier League.
Spanieren måtte humpe fra banen med en lårskade, da Swansea i midtugen slog West Bromwich.
- Den slags skader kommer en gang imellem med det antal kampe, vi spiller. Det er en del af fodbold. Det må vi bare acceptere, og det er derfor, at vi har et helt hold, siger Laudrup til Swanseas hjemmeside.
Swansea har ikke tabt en eneste af holdets seneste fem kampe og indtager ottendepladsen i Premier League.
