Persondata politik

Dansk Chelsea-talent: John Terry kører mig hjem

- Det har været meget overraskende, at John Terry bruger så meget tid på os unge spillere, siger Andreas Christensen

  • - John Terry er et forbillede, siger det danske Chelsea-talent Andreas Christensen om Chelsea-anføreren (Foto: Jesper Mortensen)
- John Terry er et forbillede, siger det danske Chelsea-talent Andreas Christensen om Chelsea-anføreren (Foto: Jesper Mortensen)
1 af 1

Seneste i Engelsk fodbold

Hent flere

Odds

Bookmaker
1
X
2
 

Han tjener mere end én million kroner om ugen. Alligevel bekymrer han sig meget om de unge talenter i Chelsea.

John Terry gik hele vejen fra akademiet til førsteholdet. Nu bruger han meget tid på at hjælpe de nye unge spillere på vej i den engelske storklub.

Det mærker det danske stortalent Andreas Christensen på sin krop hver dag på Chelseas træningsanlæg, hvor førsteholdet og akademiet ligger lige ved siden af hinanden.

Læs også:

Se også: Viktor Fischer: Talentpris gør mig stolt

- Jeg taler med Terry næsten hver dag. Han har oven i købet været så flik at køre mig hjem et par gange. Han tager sig virkelig af os på akademiet. I starten var jeg lidt overrasket over hans varme interesse, men det er kommet endnu mere bag på mig, at interessen hænger ved, fortæller 16-årge Andreas Christensen.

Mandag blev han hædret med en af DBUs tre talentpriser. Han fik U17-prisen for hans enorme talent og eksplosive udvikling.

I sommer skiftede han fra Brøndby og kom han til Chelsea på en fireårig aftale.

Læs også:

Premier League 10. dec 2012 Se også: Torres efter fire mål: Vi spiller anderledes

Og Chelsea-kaptajnen har efterladt et særdeles positivt indtryk hos klubbens nye dansker.

- På en måde er John Terry et forbillede. Jeg føler, han forsøger at hjælpe mig så meget, han kan. Derfor er det mit klare mål at gå i hans fodspor. Jeg skal også på førsteholdet her i Chelsea, 16-årige Andreas Christensen til Ekstra Bladet.

Der er blot en lille vej på det store træningsanlæg mellem akademiet og førsteholdets faciliteter i Cobham.

Læs også:

Se også: Skadet John Terry misser klub-VM

Andreas Christensen kan sådan set frit gå over til verdensstjernerne, men det er oftest, at John Terry kommer på besøg på akademiet.

- I sidste uge sad han og spillede skak med en af akademispillerne. Terry kan virke hård, når man ser ham på tv, men han er helt fantastisk overfor os unge spillere, påpeger Andreas Christensen.

Han har faktisk allerede prøvet at spille sammen med Chelsea-legenden. Det skete for nylig i en træningskamp for reserverne mod Arsenal.

- Det var en stor oplevelse. Han er jo en spiller, jeg kan lære en del af, siger Chelsea-talentet.

Læs også:

Se også: United-stjerne såret af kasteskyts

Dengang Roberto Di Matteo var træner, fik Andreas Christensen lov at træne med førsteholdstruppen enkelte gange.

- Jeg tror, jeg kan gå hele vejen. Jeg skal afløse John Terry en dag, siger Andreas Christensen, der på sigt ser sig som en forsvarsdirigent med en blanding af Sergio Ramos teknik og overblik samt John Terrys lederegenskaber.

Onsdag aften debuterer Andreas Christensen i øvrigt i Next Gen turneringen for Chelsea, når Ajax er modstanderen i London.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik