West Ham-spiller skammer sig over racistiske fans

West Hams israeler, Yossi Benayoun, var ikke imponeret, da klubbens fans sang Hitler-sange under London-derby

  • Yossi Beanyoun finder West Ham-tilhængernes opførsel mod Tottenham 'pinlig'. (Foto: AP)
Yossi Beanyoun finder West Ham-tilhængernes opførsel mod Tottenham 'pinlig'. (Foto: AP)

Han er havnet i lidt af et dillemma, den gode Yossi Benayoun.

Den israelske landsholdsspiller er tilbage i West Ham på en lejeaftale, men sad udenfor med en skade, da The Hammers søndag tabte 3-1 hos Tottenham.

Det forhindrede ham dog ikke i at høre klubbens tilhængere synge hyldester til Adolf Hitler i forsøgene på at drille Spurs-fansene, der traditionelt set har haft jødiske forbindelser.

Soccer - Barclays Premier League - Tottenham Hotspur v West Ham United - White Hart Lane Premier League - 26. nov. 2012 West Ham er under lup efter antisemitisme

- Adolf Hitler kommer efter jer, sang udeholdet, der i øvrigt også fik sendt en perfiditet i retning af de Tottenham-fans, der blev stukket ned af romerske ultras i sidste uge.

- Kan vi stikke jer ned hver uge?, sang de, da hjemmeholdets fans drillende sang 'kan vi spille mod jer hver uge?'.

Og den utilslørede antisemitisme bekom naturligvis ikke Beanyoun vel.

- Jeg har et fremragende forhold til fansene. Det er derfor, jeg er meget skuffet over at høre nogle af sangene. Det var pinligt, tweeter israeleren.

Imens forbereder det engelske fodboldforbund, FA, en undersøgelse af sagen, mens West Ham allerede mandag gav en fan livstidskarantæne, der blev anholdt efter kampen.

Soccer - Barclays Premier League - Tottenham Hotspur v West Ham United - White Hart Lane Premier League - 26. nov. 2012 Fodboldfans håner voldsofre og hylder Hitler

Og klubben er parat til at gentage straffen, hvis andre pågribes.

- Andre personer, der bliver identificeret, kan forvente den samme straf, lover West Ham.

Læs også

Følg Ekstra Bladet Sport

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sport
Seneste i Engelsk fodbold
Hent flere
Tipsbladet
Simeone afviser at træne sin søn
Medie: Roma forventer, at Totti stopper til sommer
Xhaka: Kritikere fremstiller mig som en hjerneløs idiot
Barcelona afviser kontakt til Valverde
O’Neill om Coleman-skade: Han vil kæmpe sig tilbage
Lørdagens rygtebørs: Pochettino mødes med Barcelona-toppen