Cech roser Luis Suarez

Den tjekkiske målmand mener ikke, at Liverpools angriber filmer

Luis Suarez er blevet mødt med megen kritik i Premier League, fordi folk mener, at angriberen falder alt for let til jorden og forsøger at filme sig til frispark og straffespark.

Det har gjort ham til en særdeles upopulær herre på de fleste stadions rundt omkring i landet, men efter weekendens kamp mod Chelsea fik Liverpool-angriberen opbakning fra en uventet kant.

Se mere:

Se også: Everton-manager: Bare Suarez ikke filmer

Chelseas målmand Petr Cech roser nemlig den lille angriber fra Uruguay for ikke at forsøge at filme sig til noget, da de to kom i duel i søndags. Cech indrømmer, at han frygtede det værste, da han kæmpede med Luis Suarez om en løs bold.

- Vi burde give Suarez kredit, for da vi havde en en-mod-en-situation, så forsøgte han ikke at snyde ved at smide sig, og det var en fair ting at gøre af ham. Vi ved alle, hvor farlig han er i boksen. Han er en naturlig målscorer, altid på dette rette sted, når bolden skal sendes ind, det er en gave, som ikke mange har, lød det rosende fra Cech ifølge The Sun.

Se også:

Premier League - 29. okt. 2012 - kl. 08:33 TV: Se Suarez håne Everton-bænken

Tjekken fandt endvidere heller ingen grund til at brokke sig over Suarez' udligning, selvom TV-billeder efterfølgende har vist, at angriberen skubbede Ramires væk ved udligningen.

- Suarez er en klog spiller, og han gjorde det i det øjeblik, hvor dommeren og hans assistenter ikke kunne se det. Jeg ved ikke, hvor kraftigt et skub det var af Suarez, men vi burde have ført 3-0, og vi burde ikke diskutere den hændelse, mente Cech.

Kampen mellem Chelsea og Liverpool endte 1-1.

1 af 2 Suarez og Cech i tæt kamp om bolden - uden Suarez forsøgte at filme sig til noget (Foto: Zumapress)
2 af 2 
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen