Persondata politik

Leon drillede Manchester United

Hannover 96 var foran 3-1 mod United med Anders Lindegaard i en halvleg - men tabte alligevel målrig træningskamp

  • Leon Andreasen i duel med Wayne Rooney i aftenens træningskamp i Tyskland. (Foto: DPA)
Leon Andreasen i duel med Wayne Rooney i aftenens træningskamp i Tyskland. (Foto: DPA)
1 af 1

Seneste i Engelsk fodbold

Hent flere

Odds

Bookmaker
1
X
2
 

Der var prominent danskermøde, da Hannover 96 med Leon Andreasen på holdkortet fra start og Manchester United med Anders Lindegaard på mål i første halvleg spillede en underholdende og målrig træningskamp lørdag aften.

Tyskerne førte med 3-1 midt i anden halvleg, men tabte alligevel 3-4 efter sejrsmål af Uniteds nyindkøbte japaner Shinji Kagawa, der tidligere slog sine folder i den tyske Bundesliga hos Dortmund.

Leon Andreasen spillede for tredje gang i træk fra start for Hannover 96, og det giver store forhåbninger om en plads i idealopstillingen, når Bundesligaen indledes i næste weekend.

Læs også:

Se også: TV: Se mirakel-Leons kongekasse

Denne gang blev det til en halvlegs spil i en kamp, hvor hjemmeholdet skiftede hele syv mand ud i pausen.

Anders Lindegaard måtte også nøjes med en halvleg, da han blev afløst ved pausen af David De Gea. United nøjedes med to udskiftninger ved pausen og fire i alt i en kamp, hvor de stillede med et stærkt hold hele vejen gennem de 90 minutter.

Artur Sobiech bragte Hannover foran efter 26 minutter, men Javier 'Chicharito' Hernandez udlignede fem minutter senere. Karim Haggui og 'Moa' Abdellaoue bragte hjemmeholdet på 3-1 i anden halvleg, før Wayne Rooney med to mål og Shinji Kagawa sikrede United sejren.

Læs også: Manchester United - Fortsat mest værd

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik