Persondata politik

Manchester United og Arsenal enige om van Persie

Robin van Persie kan endelig skifte til Manchester United, efter Arsenal har accepteret et bud på deres topscorer

1 af 1

Seneste i Engelsk fodbold

Hent flere

Odds

Bookmaker
1
X
2
 

Arsenal har netop meddelt, at de er blevet enige med Manchester United om en transfer af Robin van Persie.

United har længe jagtet van Persie, men det har været svært for Arsenal og Manchester United at blive enige om en pris - lige indtil i aften, hvor Londonklubben endelig har givet efter for Manchester Uniteds ønske om at købe hollænderen.

Læs mere:

Se også: Ferguson tigger Wenger om at sælge van Persie

Robin van Persie blev topscorer i Arsenal og Premier League sidste år, lige som han af både pressen og spillerne i England blev kåret til Årets Spiller.

Angriberen tager til Manchester i morgen torsdag, hvor han vil gennemgå det obligatoriske lægetjek, og forhandle de personlige detaljer på plads - hvilket forventes at være ren formalitet.

Robin van Persie har overfor Arsenal-manager Arsene Wenge gjort det klart, at han ikke ønskede at skifte til Manchester City, uanset hvad de engelske mestre ville betale. Manchester United var stedet, han ville hen.

Se også:

Se også: Arsenal-fans buhede af van Persie

Prisen menes at ligge omkring 220 millioner kroner - mindre end de 240 millioner Wenger krævede af United, men et personligt opkald fra Manchester United-manager Alex Ferguson til Wenger kan have været det, der har fået handlen til at gå igennem.

Robin van Persie har kun et enkelt år tilbage af sin kontrakt med Arsenal, der derfor kunne risikere at miste hollænderen uden at få en krone for ham næste sommer.

Det er første gang i Premier Leagues historie, at en Arsenal-spiller skifter direkte til Manchester United.

Læs også: Manchester United mest værd

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mikkel Selin Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik