Persondata politik

Manchester City dropper Agger

Manager Roberto Mancini tror ikke på, at det vil lykkes klubben at hente Daniel Agger

  • Den danske landsholdsanfører Daniel Agger har længe været et emne i Manchester City, men det skifte bliver næppe til noget. (Foto: Lars Poulsen)
Den danske landsholdsanfører Daniel Agger har længe været et emne i Manchester City, men det skifte bliver næppe til noget. (Foto: Lars Poulsen)
1 af 1

Seneste i Engelsk fodbold

Hent flere
 

Danmarks landsholdsanfører Daniel Agger foretrækker tilværelsen, som den er, i Liverpool, hvor han ser ud til at få fast spilletid i sæsonen, der sparkes i gang lørdag eftermiddag.

Det har dog ikke ændret på det faktum, at et tilstrækkeligt højt bud vil kunne tvinge klubben til at slippe danskeren, der siden EM-slutrunden har været sat i forbindelse med et skifte til enten Barcelona eller Manchester City.

Læs også:

Se også: Liverpool-manager slår fast: Agger bliver

Til City ryger Agger imidlertid næppe, mener klubbens manager, Roberto Mancini, der både har opgivet håbet om danskeren samt andre ønsker som Javi Martinez og Daniele De Rossi.

- Agger? Det tror jeg næppe, siger Mancini til ESPN, da han bliver spurgt til Citys tre store transferemner.

- Vi har talt om Martinez, men det er en svær situation. Der er mange andre klubber involveret i jagten på ham. De Rossi bliver svær, fordi han er i Roma, siger Mancini.

Læs også: Se også: Liverpool vil forgylde Agger Liverpool vil forgylde Agger

- Nogle gange er det lige meget, hvor mange penge man har at bruge. Nogle gange skal man måske også være hurtigere ude, når tre eller fire topklubber er involveret, vurderer manageren.

Ind til videre er det blot lykkedes Manchester City at hente en enkelt spiller til klubben i sommerpausen.

Det drejer sig om den 21-årige midtbanespiller Jack Rodwell, der blev hentet i Everton.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mikkel Selin Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik