Persondata politik

Bendtner i ny trafikskandale: Får 46.000 i bøde

Nicklas Bendtner er i fredags blevet dømt for at køre uden kørekort i en uforsikret bil uden registreringsnummer

  • Nicklas Bendtners problemer med loven koster ham igen. Denne gang 46.000 kroner. (Polfoto/Jens Dresling)
Nicklas Bendtners problemer med loven koster ham igen. Denne gang 46.000 kroner. (Polfoto/Jens Dresling)
1 af 1

Seneste i Engelsk fodbold

Hent flere

Odds

Bookmaker
1
X
2
 

Landsholdsangriberen Nicklas Bendtner har haft store problemer med at holde sig på den rigtige side af færdselsloven under sit lejeophold i Premier League-klubben Sunderland.

I december måned i fjor kørte han 165 km/t i en zone, hvor han måtte køre 112, og det kostede ham i februar en frakendelse af kørekortet i 56 dage.

Han har tilsyneladende ikke bekymret sig om at få det generhvervet efter frakendelsesperioden, for da han blev stoppet af politiet i en rundkørsel 13. maj var han ikke i stand til at fremvise et gyldigt kørekort.

Det skriver Sunderland Echo mandag.

Læs også:

Se også: Bendtner stoppet af politiet - igen!

Men hans problemer stoppede ikke der.

For udover det manglende kørekort, så var bilen, en Audi Q7 til en værdi af 40.000 pund, heller ikke forsikret. Og som prikken over i'et var bilens nummerplader ikke registreret i politiets database.

Han blev sigtet for de tre overtrædelser, og i fredags afgjorde retten South Tyneside, at han skal betale 4835 pund - 46.000 kroner - i bøde og sagsomkostninger.

Nicklas Bendtner mødte ikke op i retten, og dermed blev sagen automatisk afgjort til anklagemyndighedens fordel.

Læs også:

Se også: Bendtner mister kørekortet

Sagens anklager, Rachael Dodsworth, udtaler til Sunderland Echo:

- Politiet stoppede tiltaltes sølvfarvede Audi Q7 kl. 18.50 den 13. maj. Der var intet spor af registreringsnummeret og bilen var ikke forsikret.

13. maj kl. 18.50 var blot en time efter, at Sunderland havde tabt sæsonens sidste Premier League-kamp på hjemmebane til Manchester United.

Nicklas Bendtner blev udeladt af holdets trup af Martin O'Neill - angiveligt fordi angriberen kom for sent til spillerbussen.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik