Persondata politik

Bale går til angreb på Liverpool-spiller

Tottenhams stjernespiller Gareth Bale er rasende på Liverpools Charlie Adam efter en voldsom tackling

  • Gareth Bale er mildest talt træt af Charlie Adam. (Foto: AP)
« Forrige
Gareth Bale er mildest talt træt af Charlie Adam. (Foto: AP)
1 af 2
Næste »

Seneste i Engelsk fodbold

Hent flere

Odds

Bookmaker
1
X
2
 

En venskabskamp mellem de engelske storhold Liverpool og Tottenham tog i weekenden en alt andet end kammeratlig drejning, da Premier League-stjernen Gareth Bale blev savet ned af Liverpools Charlie Adam.

Nedslagtningen er imidlertid ikke den første, som Adam har udsat Tottenhams hurtigløber for, og derfor går waliseren nu til angreb på Liverpool-spilleren.

- Han har tydeligvis gået efter mig to gange nu - og han har fået mig begge gange, siger Bale med henvisning til en voldsom tackling fra Adam i 2011.

Den kostede Bale tre måneders pause fra fodbolden.

- Ud fra hvad jeg har set til ham på banen, synes jeg, han er en kujon. Der er billeder på internettet af, hvordan han ødelagde min ankel.

Læs også:

Se også: Blatter truer Tottenham-stjerne: Du får karantæne

- Jeg var ude i tre måneder dengang, og en anden spiller har fortalt mig, at han forsøgte at gøre det samme igen, siger Bale.

Charlie Adam, der ved den første voldsomme tackling mod waliseren spillede for Blackpool, har endnu ikke givet Bale en undskyldning.

- Det er smigrende, når en spiller forsøger at få dig til at forlade en kamp. Men når det truer din karriere, er det mere alvorligt.

23-årige Gareth Bale frygter, at angrebet vil koste ham sæsonstarten i Premier League.

- Min ankel er øm - meget, meget øm. Nu må vi se, hvordan det går. Jeg skal formentlig skannes, siger Bale.

Adam har indtil videre afvist at kommentere forseelsen.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik