Persondata politik

Angribers bøn: Hent mig Laudrup

Udinese-angriberen Odion Ighalo drømmer om at spille i Premier League - og det ville ikke gøre noget, hvis det blev for Michael Laudrup

  • Odion Ighalo beder en bøn til de højere magter: Laudrup, hent mig til Premier League. (Foto: Marcamedia).
Odion Ighalo beder en bøn til de højere magter: Laudrup, hent mig til Premier League. (Foto: Marcamedia).
1 af 1

Seneste i Engelsk fodbold

Hent flere
 

Michael Laudrup har allerede hentet Chico Flores, Jonathan de Guzman og senest Michu - allesammen spillere danskeren kender fra den spanske liga.

Nu er der forlydender om endnu en spiller, der passer ind i Laudrups spanske enklave.

Læs også:

Se også: Her er Laudrups tredje indkøb

Udinese-angriberen Odion Ighalo, der sidste sæson var udlånt til spanske Granada, bekræfter selv Swansea-interesse.

- En af de klubber, der skulle være interesserede i mig, er Swansea, fordi træneren kender mig fra sin tid i Spanien, siger Ighalo til Sky Sports.

Han har igennem længere tid drømt om at spille i Premier League, og ville ikke have noget imod at spille under den danske træner.

Læs også:

Se også: Laudrup: Spanien overrasket over mit køb

- Laudrup ville være en god træner at spille for på grund af den måde, han ser spillet på, siger Odion Ighalo.

Udinese spiller Champions League næste år, men for Ighalo betyder det mere at komme til England og spille.

- Jeg tror fuldt og fast på, at jeg har niveauet til at spille i Premier League - og jeg håber virkelig at min drøm går i opfyldelse, siger Odion Ighalo.

Prisen på den 23-årige angriber, der scorede seks mål i La Liga sidste sæson, skulle efter sigende være i omegnen af 26 mio. kroner.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Peder Nederland Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik