Arsenal holder på van Persie

Arsenal har ifølge goal.com besluttet sig for at nægte at sælge sidste sæsons topscorer Robin van Persie, selv om han ønsker at forlade klubben

  • Den flyvende hollænder Robin van Persie kommer ikke ud af sit bur denne sommer, skriver goal.com. (Foto: AP)
Den flyvende hollænder Robin van Persie kommer ikke ud af sit bur denne sommer, skriver goal.com. (Foto: AP)
1 af 1

Seneste i Engelsk fodbold

Hent flere

Odds

Bookmaker
1
X
2
 

Sidste sæsons bedste Premier League-spiller, den hollandske angriber Robin van Persie, får ikke lov til at forlade Arsenal i sommerens transfervindue.

Det erfarer goal.com.

Manager Arsene Wenger og klubbens bestyrelse har angiveligt besluttet at tvinge angriberen til at blive i London i de 11 måneder, han har tilbage af sin kontrakt, selv om han offentligt har meldt ud, at han vil væk.

Det anslås ellers, at Arsenal kan få 20-25 millioner pund i klubkassen ved at sælge den 28-årige topscorer.

Intet er naturligvis sikkert i transfervinduet, hvor der bliver snakket i øst og vest, og så sent som tidligere i dag var der indikationer på, at Arsenal havde opgivet at få hollænderen til at blive.

Læs også:

Se også: Arsenal tager van Persie af trøjen

Hvis han tvinges til at blive i klubben til næste sommer risikerer Arsenal at måtte lade ham ryge gratis til en anden klub til den tid, men det er Arsene Wenger og co. tilsyneladende ikke bekymrede over.

- Når han er 30 bliver det nemmere at skrive en ny kontrakt med ham, og i det sidste år af hans kontrakt håber vi på at få ham til at ændre mening omkring at forlade klubben, siger en kilde i Arsenals direktion til goal.com.

Dermed er der lagt op til en giftig angrebsduo, idet klubben netop har anskaffet sig den tyske landsholdsangriber Lukas Podolski fra FC Köln.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik