Persondata politik

Spansk og tyrkisk klub kæmper om Bendtner

Malaga og Galatasaray ligner lige nu favoritterne til at sikre sig den danske landsholdsangriber

  • Bendtner kan være på vej syd på. (Foto: Lars Poulsen)
Bendtner kan være på vej syd på. (Foto: Lars Poulsen)
1 af 1

Seneste i Engelsk fodbold

Hent flere

Odds

Bookmaker
1
X
2
 

Selv om Nicklas Bendtner har fået karantæne og ikke kan være med i Danmarks første VM-kvalifikationskamp mod Tjekkiet 8. september, kan de danske tilskuere muligvis alligevel få et gensyn med bomberen i Parken sidst i august.

For Nicklas Bendtner kan komme på gæsteoptræden for fjenden - Malaga - hvis FCK lever op til seedningen og derefter trækker den spanske storklub i fjerde runde af kvalifikationen til Champions League.

For lige nu er Malaga faktisk en af de varmeste bejlere til Nicklas Bendtner.

Læs også:

Se også: Platini tavs om Bendtner-bøde

Den storsatsende sydspanske klub jagter ihærdigt en afløser for Ruud van Nistelrooy, der har stoppet karrieren.

Her er Nicklas Bendtner udset som en velkvalificeret afløser, fordi han er en type med nogle af de samme egenskaber som den nu pensionerede hollænder i modstanderens straffesparksfelt.

Han er stor, stærk og en ægte boksspiller, som modstanderne slår sig på i straffesparksfeltet.

Ifølge ekstrabladet.dk's oplysninger har den storsatsende spanske klub allerede afgivet et konkret bud på danskeren. Men to scoringer og et mesterligt oplæg ved EM har givet genlyd i det meste af fodbold-Europa, så der bliver konkurrence om Bendtners underskrift.

Se mere:

Se også: Bendtner på ferie i pyjamas

Den tyrkiske storklub Galatasaray har også henvendt sig til Bendtner-lejren med et attraktivt tilbud, men det tyder ikke på, at tyrkisk fodbold vil være førstevalget for angriberen, når han skal beslutte sig.

Blandt andet fordi mentaliteten og hysteriet i Tyrkiet ligger langt fra den danske mentalitet.

Tom Brookes, der er Nicklas Bendtners nye agent, er ganske tryg ved, at den 24-årige angriber er i en gunstig position efter en stor EM-slutrunde og nu står over for et valg, hvor han både skal skifte land og finde en ny klub i løbet af sommeren.

Læs mere:

Se også: Bendtners boksershorts som EM-dille

Bendtner til topklub - Nicklas er en topangriber, der lige har vist sig frem ved EM. Jeg er sikker på, at han kommer til at spille i en topklub, siger Tom Brookes.

- Kan du bekræfte, at Malaga og Galatasaray lige nu er de to i favoritfeltet til at sikre sig Nicklas Bendtner?

- Jeg kan og vil ikke deltage i spekulationer om Nicklas Bendtners fremtid. Når der sker en afklaring, skal vi nok melde noget ud, erklærer Tom Brookes.

Nicklas Bendtner har stadig to år tilbage af aftalen med Arsenal. Det betyder, at han senere på måneden skal møde hos The Gunners, hvis det ikke er lykkedes hans agent at få en aftale med en ny klub.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Nicklas Bendtner, der for tiden er på ferie med kæresten Julie Zangenberg.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik