QPR-legende død under golftur

Den tidligere Queens Park Rangers-stjerne Alan McDonald faldt lørdag død om på en golfbane

Alan McDonald nåede over 400 kampe for Queens Park Rangers. (Foto: Wikimedia)
Alan McDonald nåede over 400 kampe for Queens Park Rangers. (Foto: Wikimedia)

Nordirland mistede lørdag en stor fodboldpersonlighed, da 48-årige Alan McDonald kollapsede på en golfbane ved byen Lisburn og blevet erklæret død kort tid efter.

McDonald spillede i Queens Park Rangers fra 1981 til 1997, og nåede over 400 kampe i London-klubbens midterforsvar. Den afholdte veteran var længe anfører for holdet, og opnåede også at blive assistenttræner.

Han var i slutningen af 80'erne og starten af 90'erne fast mand på det nordirske landshold, og spillede 52 kampe for sit land. Også her var han anfører i en periode.

Nyheden om hans død har affødt masser af tweets fra berørte sportskolleger og fans.

- Bedrøvet over nyheden om Alan McDonalds for tidlige død. Mine tanker er hos hans venner og familie R.I.P, skriver QPR-spilleren Joey Barton.

Queens Park Rangers har også lagt en officiel kondolence på Twitter.

- QPR FC er sønderknust over at høre om den tidligere anfører og assistenttræner Alan McDonalds død, skriver klubben.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen