Persondata politik

Torres: Jeg bliver hos Chelsea

Fernando Torres er blevet overbevist om sin fremtid hos de nyslåede CL-vindere

  • Han kostede en halv milliard kroner og var udset som en af Chelseas bærende spillere, men Fernando Torres har skuffet fælt. (Foto: AP)
Han kostede en halv milliard kroner og var udset som en af Chelseas bærende spillere, men Fernando Torres har skuffet fælt. (Foto: AP)
1 af 1

Seneste i Engelsk fodbold

Hent flere

Odds

Bookmaker
1
X
2
 

- Det, jeg har prøvet i år, er ikke en rolle for mig. Jeg er ikke glad. Jeg har haft meget dårlige øjeblikke. De dårligste i min karriere, og jeg vil ikke have dem igen. Så klar var udmeldingen fra den spanske verdensstjerne, Chelsea-spilleren Fernando Torres efter Champions League-sejren over Bayern München - en kamp, som stjernen så fra bænken. Her gjorde den 26-årige stjerne det klart, at han var på vej væk fra CL-vinderne.

Læs også:

Se også: Midt i CL-festen: Utilfreds Torres på vej væk?

Men nu trækker han imidlertid i land.

- Vi har allerede talt sammen, og der er ingen tvivl om, hvad de forventer af Fernando Torres. Nu glæder jeg mig til, at den nye sæson bliver skudt i gang, skriver han på sin officielle fanside ifølge nyhedsbureauet AP.

Store forventninger
- Da Chelsea skrev under med mig, havde jeg store forventninger. Klubbens ejere og fansene har været defineret, men min rolle på holdet har ikke været det. Jeg føler, at jeg fortjener at spille mere. Det har været en hård sæson, jeg har spillet meget lidt og min generelle holdning har været meget lig med en tur i en rutchebane. Jeg har haft nogle meget dårlige perioder, og det vil jeg ikke gå igennem igen, siger han til hjemmesiden.

Derfor har han nu talt med Chelseas ejere for at høre nærmere om sin fremtid.

- Det var en hård mental periode. Bolden ville bare ikke ind over stregen. Jeg så meget video om andre angribere og min egen tid i både Atletico og Liverpool. Det hjalp mig meget, da det fjernede den frygt, jeg havde. Der var tidspunkter, hvor jeg mistede al motivation, og det har jeg aldrig været ude for før. Jeg ændrede mig og blev en spiller, jeg hadede, siger spilleren, der er udset som en af de vigtigste spillere på det spanske landshold under sommerens EM-slutrunde.

- Det er heldigvis en del af fortiden. De eneste tanker, der er i mit hoved nu, handler om at nå mine mål - mine drømme. Og de drømme skal eftersigende alligevel sikres sammen med resten af De Blå' fra Chelsea.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik