City-spiller fastholder titeldrøm

Selv med et efterslæb på otte point drømmer Manchester City-spilleren James Milner om mesterskabet

  • James Milner tror stadig på Manchester Citys mesterskabschance. (Foto: AP/Tim Hales)
James Milner tror stadig på Manchester Citys mesterskabschance. (Foto: AP/Tim Hales)
1 af 1

Seneste i Engelsk fodbold

Hent flere

Odds

Bookmaker
1
X
2
 

Det er svært at forestille sig den erfarne manager Alex Ferguson og hans trofaste spillere svigte chancen for at hjemtage det engelske mesterskab, efter Manchester United har distanceret den nærmeste konkurrent, Manchester City, med hele otte point.

Der resterer blot seks spillerunder i Premier League, men Citys midtbanemand og fløjspiller James Milner nægter at opgive håbet.

- Vi må gå efter 18 point og seks sejre, så vi kan slutte sæsonen i top, og så må vi se, hvad det rækker til. Jeg kan love vore fans, at vi ikke giver op, så længe mesterskabet ikke er afgjort, siger James Milner.

Læs også:

Se også: Av-av-av! Nu har City brug for et mirakel

Manchester City startede sæsonen som lyn og torden med 11 sejre og en enkelt uafgjort i de første 12 kampe.

I starten af marts indledte klubben imidlertid en svag periode startende med et 0-1-nederlag til oprykkerne Swansea. Ved samme lejlighed mistede City førstepladsen i England til byrivalerne United.

Læs også:

Se også: Mancini nægter at opgive titeldrømmen

- I to tredjedele af sæsonen lå vi i toppen af tabellen, og vi spillede flot fodbold, men på det seneste har vi ikke spillet så godt.

- Det er vores egen skyld, at vi ikke længere fører ligaen, og vores dårlige spil kan vi ligeledes kun takke os selv for. Vi må bare forsøge at finde vinderformlen frem igen, og vi kan passende starte med West Bromwich på onsdag, siger James Milner.

United fører Premier League med 79 point, mens City på andenpladsen har 71 point.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik