Balotelli skyder myterne ned

Manchester Citys 'bad boy' taler ud i underholdende interview med Oasis-stjernen Noel Gallagher

  • Noel Gallagher har interviewet Mario Balotelli. (Foto: PA)
Noel Gallagher har interviewet Mario Balotelli. (Foto: PA)
1 af 1

Seneste i Engelsk fodbold

Hent flere

Odds

Bookmaker
1
X
2
 

Mario Balotelli er fast inventar i alverdens overskrifter.

Både for de ofte aldeles imponerende præstationer på banen og for de ind i mellem noget mærkværdige ting, han foretager sig både inden- og udenfor kridtstregerne.

Men hvad er sandhed og hvad er fri fantasi?

Se også: Balotelli taget til nåde

Nu har 'Super-Mario' selv givet svaret i et såvel opsigtsvækkende som underholdende BBC-interview foretaget af ingen ringere end manden bag britpop-successen Oasis, Noel Gallagher, der er glødende Manchester City-fan.

Læs her, hvad angriberen selv siger om historierne om besøg i kvindefængsler, pengeuddelinger og fyrværkeriuheld.

Tændte ikke krudtet

- Noel Gallagher: Nå, fortæl så. Det er noget, der fascinerer mig. Natten før lokalopgøret (mod Manchester United - red.) på Old Trafford, hvor I vandt 6-1, rykkede brandkorpset ud, fordi du satte ild til dit hus?

- Mario Balotelli: Det gjorde jeg ikke.

- NG: De siger, det var et uheld?

- MB: Nej, jeg gjorde ikke det.

Se også: Balotelli står til 'strip-straf'

- NG: Kan du fortælle, hvad der egentlig skete?

- MB: (griner). Så du vil have, at jeg skal fortælle om det?

- NG: Hvis du vil.

- MB: Kun fordi, det er dig. Det begyndte som en spøg, men det er dumt.

- NG: Du kan fortælle om det senere.

- MB: Jeg kedede mig, så jeg hentede en skraldespand af metall og lagde fyrværkeri i den. Men der skulle ikke ske noget, så jeg forlod rummet og fyrværkeriet.

- NG: Men du tændte det ikke?

- MB: Nej, jeg gik derfra, og så gik min ven derind og begyndte at råbe 'bla bla bla', og fyrværkeriet begyndte at knalde. De satte det på toilettet, men det var kun gardinerne, der begyndte at brænde. Ikke andet. De fandt bare på alt det andet. Det var kun toilettet, som blev skadet.

Sendte budskab med t-shirt
- NG: hvad tænkte du, da du brugte den t-shirt med teksten 'Why always me'? Troede du, at du ville score?

- MB: Jag troede, at jeg ville score tre gange.

- NG: Havde du regnet med, at billedet ville blive bragt over hele verden?

Se også: Mancini til Balotelli: Bliv voksen før EM

- MB: Nej, nej, nej. Det var bare en besked.

- NG: En besked?

- MB: Det er ikke et spørsmål om, hvad folk gør mod mig, men hvad jeg gør mod andre. Forstår du? Det var til alle de mennesker, der siger negative ting om mig. De kender mig ikke, så jeg spurgte bare, hvorfor altid mig'?

- NG: Genialt! Har du stadig trøjen?

- MB: Ja, i Italien.

- NG: Jag vil gerne have den trøje.

- MB: Ok, du får den.

Se også: Balotelli vraget til italiensk landshold

- NG: Nu sagde han det foran kameraet, så den trøje er min. Fantastisk!

Sandt eller falsk?
- NG: Der findes mange rigtig, rigtig, rigtig sjove historier om dig i avisene. Kan du svare på, om de er sande eller ej?

- MB: Hvilke historier?

- NG: Er det sandt, at du kørte til et kvindefængsel i Milano og bad om en rundvisning?

- MB: Nej. Du ved, at du skal ringe i forvejen og bede om tilladelse, hvis du vil besøge et fængsel. Jeg skulle besøge et, men det var for mænd. Jeg var sammen med min bror, men der, hvor jeg bor, ligger der to fængsler ved siden af hinanden. Porten var åben, og jeg kørte ind i det forkerte fængsel, og holdt på deres parkeringsplads. Når du kører ind, skal de kontrollere det hele, og hver gang er der nogen, der snakker. Nogen, der ringer til medierne.

- NG: Og de sagde, at du bad om en rundtur?

- MB: Nej, det gjorde jeg ikke. De er bare idioter.

Hjalp ikke mobbeoffer
- NG: Er det rigtigt, at en ung fyr dukkede op på træningsanlægget og bad om en autograf. Og at du spurgte, hvorfor han ikke var i skole? Så sagde han, at han blev mobbet, og du tog med ham til skolen og talte med hans rektor?

- MB: Nej.

- NG: Er ikke det heller sandt? Du ødelægger alt her, Mario.

- MB: Nej, det passer ikke, at jeg tog med ham i skole. Det er ikke rigtigt, Men jeg spurgte, hvorfor han ikke var i skole.

- NG: Er det her sandt, og det håber jeg virkelig, at det er: Sendte din mor dig til John Lewis (stormagasin - red.) for at købe et strygebræt, og i stedet kom du hjem med en firehjulet motorcykel?

- MB: Ja, det er sandt (latter).

Se også: City anklager Porto-fans for racisme

- NG: En firehjuletmotorcyke, en racerbane og et bordtennisbord?

- MB: Ja, men ikke et bordtennisbord.

Hjalp ikke hjemløs
- NG: Er det sandt, at du kørte ind på en benzintank og betalte for alles benzin?

- MB: Nej, det er ikke sandt.

- NG: Wow. Ok. Kørte du rundt i Manchester forklædt som julemand?

- MB: (ruller med øjenene) NEJ! (griner).

- NG: Gav du en hjemløs tusinde pund efter at have vundet på et casino?

- MB: Aldrig (griner).

- NG: Kære Gud. Var du i kirke julaften?

- MB: Ja.

- NG: Lagde du tusinde pund i kollekten?

- MB: Nej, jeg lagde... Jeg ved ikke hvor meget, men ikke tusinde.

Premier League 25. jan 2012 Se også: FA går til angreb på Balotellis agent

- NG: Ikke tusinde? Og du tog du på pub i Wythenshawe og bød alle på en drink?

- MB: Nej, det gjorde jeg ikke.

Mourinhos eget problem
- NG: Hvad tænkte du, da Mourinho ikke troede på dig?

- MB: Det er hans problem.

- NG: Jeg er glad for, at han ikke gjorde det, for så havde du ikke siddet her nu.

- MB: Har de sagt, at han kommer hertil? Men Mourinho og mig? Jeg synes, at han er en fantastisk manager, men han forstod mig ikke, så han sagde, at ingen kan forstå mig. Men jeg tror, at han er den eneste, som ikke kan forstå mig, så det er hans problem. Alle siger mange ting om mig, men de lyver bare. De ved ingenting. Hvis jeg går på gaden, og en fyr spørger, om han må tage et billede, så siger de bagefter, 'Mario var der'. Dagen efter var Mario der. Det er normalt eller hvad? Men hvorfor? Når jeg går i en almindelig by som en almindelig fyr, eller går på pub, er det helt normalt.

Premier League 25. jan 2012 Se også: Balotelli-agent antyder racisme bag karantæne

- NG: Går du på pub?

- MB: Jeg har været på pub, ja. Men ikke for at drikke, men bare for at...

- NG: Kaste med pile?

- MB: Nej (griner).

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik