Manager om Agger: Det ser ikke godt ud

Liverpools manager frygter, at Daniel Agger han beskadiget ledbåndene i sit knæ efter søndagens kamp

  • Her bliver Daniel Agger båret fra banen i søndagens storkamp. (Foto: Corbis)
Her bliver Daniel Agger båret fra banen i søndagens storkamp. (Foto: Corbis)

Daniel Agger kan være ude i måneder!

De første bulletiner fra Liverpool går på, at den danske kaptajn i hvert fald har beskadiget det kraftige inderste ledbånd i knæet – og der kan være følgeskader, der er lige så alvorlige.

- Aggers skade ser ikke godt ud, lægerne sagde, det kunne være en skade på ’the medial ligament’. Vi må vente og se, sagde Liverpool-manager Brendan Rodgers efter 1-2 nederlaget hjemme til ærkerivalerne Manchester United.

Daniel Agger kom til skade, efter han selv først havde mistet modtagelsen af en relativt simpel aflevering, derefter ville gøre skaden god ved at bremse Antonio Valencia – men missede målet og i stedet stødte hårdt sammen med sin egen back Glen Johnson.

For at føje spot til skade, blev Antionio Valencia oven i købet tilkendt et uberettiget straffespark, som Robin van Persie scorede på og dermed afgjorde kampen.

Daniel Agger blev båret fra banen efter fire minutters behandling inde på græstæppet. Hvis meldingerne om det inderste ledbånd er korrekte, er danskeren formentlig minimum ude i seks til otte uger – og måske længere.

Dermed ryger de to super vigtige kampe i Bulgarien og Italien, hvor Danmark allerede om 19 dage stiller til en svær udekamp i Sofia.

Seneste Ekstra Bladet job

Seneste i Engelsk fodbold

Hent flere
Tipsbladet

Odds

Bookmaker
1
X
2
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør lige nu:Mikkel Selin
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen
Udgiver:JP/Politikens Hus A/S
Alt på ekstrabladet.dk