Laudrup i Swansea: Vi skal have en plan B

Hvis Swansea skal fortsætte med at imponere i Premier League, skal holdet spille mere varieret, siger Laudrup

  • Swansea kan ikke længere overraske modstanderne med sin spillestil, og har derfor brug for alternativer, siger klubbens træner Michael Laudrup. (Foto: AP)
Swansea kan ikke længere overraske modstanderne med sin spillestil, og har derfor brug for alternativer, siger klubbens træner Michael Laudrup. (Foto: AP)
1 af 1

Seneste i Engelsk fodbold

Hent flere

Odds

Bookmaker
1
X
2
 

Fodboldklubben Swansea imponerede i sidste sæson som nyoprykkere hele fodboldengland ved med flot kombinationsspil og stor boldbesiddelse at sikre sig en imponerende 11.-plads i Premier League.

Ifølge holdets danske manager, Michael Laudrup, skal der dog ikke bare mere af det samme til for at gentage succesen. Holdet skal være klar til at ændre og justere dets spil, når det møder modgang, siger han.

- Alle kender Swanseas fodboldfilosofi - vi vil have bolden - og det er én ting, siger danskeren til den lokale avis This is South Wales.

Læs også:

Se også: Laudrups vision: Vi skal score mange mål

- Men i år er vi nødt til at indse, at vi ikke længere er nye. Nu kender alle Swansea, så vi har brug for alternativer i kampene, både når vi spiller ude og hjemme, siger manageren.

Laudrup forklarer, at holdets alsidighed vil være altafgørende i den kommende sæson.

- Jo længere vi kommer med forberedelserne til den kommende sæson, er vi begyndt at tale mere og mere om taktiske justeringer - nogle af dem kender spillerne allerede, mens andre er nye.

- Måske er der nogle ting, vi kan tilføje, nogle alternativer vi kan bruge, når vi spiller, og pludselig vil vores modstandere sige "Hvordan skal vi overhovedet spille mod Swansea?", vurderer Laudrup.

Læs også:

Se også: Swansea sviner Liverpool

- Vi har brug for en plan B og nogle gange en plan C, tilføjer den danske fodboldlegende.

Efter sin ankomst til klubben har Laudrup allerede været i gang med at rette til i truppen. Blandt andet har han hentet spanierne José Manuel Flores og Miguel Perez Cuesta. Også hollandske Jonathan de Guzman er kommet til.

Swansea åbner Premier League 18. august, når hans mandskab møder Queens Park Rangers på udebane.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik