Persondata politik

Laudrup bænkede profiler

Michael Laudrup har dyre indkøb med fra start for første gang i dagens kamp mod Everton

22. Sep 13:45 Swansea City - Everton FC

Premier LeagueStadion: Liberty Stadium, Wales Dommer: Taylor, Anthony
Swansea City
0
3
Slut
Everton FC
  • Michael Laudrup har valgt at bringe et par af de dyre indkøb i spil i dag. (Foto: Lars Poulsen)
« Forrige
Michael Laudrup har valgt at bringe et par af de dyre indkøb i spil i dag. (Foto: Lars Poulsen)
1 af 3
Næste »

Seneste i Engelsk fodbold

Hent flere
 

SWANSEA (ekstrabladet.dk): Michael Laudrup er totalt i gear før weekendens første kamp i Premier League, hvor Swansea tager i mod Everton.

Tro mod normen mødte den danske manager op på Liberty Stadium tre timer før kickoff, hvor han parkerede sin store hvide Mercedes foran Liberty Stadium for at indlede dagen med morgenmad med spillertruppen inden det taktiske oplæg.

Everton har allerede slået Manchester United i en stærk sæsonåbning, og Liverpool-mandskabet havde i sidste sæson totalt styr på waliserne, så Laudrup står foran sin største test som Premier League-manager.

Foran stadion er stemningen bygget op mod den store kamp over de seneste timer. Helt fra morgenstunden har det summet af forventning foran den moderne arena, hvor små børn trækker deres forældre ind i fanshoppen for at få deres trøjer med Michu, Britton... og Laudrups rygnummer 1.

Se også: Michael Laudrup: Jeg er blevet misforstået

Samtidig flyder en lind strøm af primært mandlige tilhængere ind på de mange pubber, der ligger i området omkring stadion. Liberty Stadium ligger i udkanten af Swansea, og det er ike et sted med meget liv ud over kampdage.

Michael Laudrup har netop offentliggjort sin startopstilling til kampen. Og han giver første start til sine dyre drenge Sung-Yong Ki og Pablo Hernandez, mens Leon Britton og Nathan Dyer ryger ud på bænken. Især bænkningen af Britton vækker opsigt. Han er holdets hjerte og sjæl, men han har lidt under influenza i ugens løb.

Samtidig kan den danske manager imødese stor interesse efter kampen oven på sin kontroversielle melding omkring matchfixing, som BBC kastede sig over i går. Radio-programmet Talksport har samlet sagen op her til morgen og har kørt en langvarig debat med sine lyttere.

Og der er mildt sagt ikke stor forståelse for danskerens meldinger om, at han ikke ser det som matchfixing, hvis en klub får penge fra anden side for at sikre, at holdet spiller for at vinde.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik