Chelsea

Chelsea-stjerner angiveligt i klammeri til træning

Diego Costa og Oscar måtte ifølge britiske medier adskilles under Chelseas træning torsdag

  • Stemningen er fortsat ikke på toppen i Chelsea. (Foto: AP)
Stemningen er fortsat ikke på toppen i Chelsea. (Foto: AP)
1/2
Næste »

To af de bærende kræfter på det skrantende Chelsea-hold måtte adskilles af deres holdkammerater til torsdagens træning i London-klubben.

Den spanske angriber Diego Costa reagerede hårdt på en aggressiv tackling fra brasilianske Oscar, der efter sigende var rasende over en tidligere tackling fra spanieren.

Ifølge avisen The Daily Telegraph røg de to i totterne på hinanden, men før de mange skældsord og skub blev til en regulær nævekamp, blev de altså adskilt af deres holdkammerater.

Oscar forsøgte at dæmpe episoden efterfølgende på Twitter.

- Dem der siger, vi var oppe at slås, de lyver. Jeg ville aldrig slås med Diego Costa, der er en af mine venner, skrev den brasilianske landsholdsspiller.

I december var der forlydender om, at en lignende situation mellem spanieren Cesc Fabregas og ungdomsspilleren Charly Musonda fandt sted til Chelseas træning.

Mere intern urolighed er kun det seneste problem for Chelsea, der har gang i en historisk dårlig sæson på trods af, at de blå fra London er forsvarende mestre.

Chelsea ligger nummer 14 i rækken med 23 point for 20 kampe.

Klubben fyrede manager Jose Mourinho i december som følge af ringe resultater og hans angiveligt dårlige forhold til en række spillere på holdet.

Chelseas midlertidige manager, hollænderen Guus Hiddink, er dog ifølge britiske medier relativt upåvirket og ubekymret over situationen mellem de to stjernespillere.

Han forbereder sig i stedet på Chelseas FA cup-kamp søndag mod upåagtede Scunthorpe United.

TV: Chelsea har haft en svær sæson, men med et dommedagshug sikrede Willian, at London-klubben kom godt ind i det nye år.

Følg Ekstra Bladet Sport

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sport

Seneste i Engelsk fodbold

Hent flere
Tipsbladet
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen