Flår i dansk forsvarskæmpe: 'Klar til en større klub'

Jores Okore er lyspunktet i en mørk tid for traditionsklubben Aston Villa. Til sommer må de forvente at sælge ham, efter flere klubber henvendte sig i vinter

14. feb 15:05 Aston Villa - Liverpool

Premier LeagueStadion: Villa Park, England Dommer: Neil Swarbrick
Aston Villa
0
6
Slut
Liverpool
TV: Se Okores brandkamp for weekenden - her redder han Aston Villa
1/2
Næste »

I toppen af Premier League kører Christian Eriksen og Kasper Schmeichel parløb om titlen. I bunden kæmper Jores Okore en ulige men brav kamp for overlevelse hos Aston Villa.

Statistikken længere nede på siden her viser, at Aston Villa uden Okore er en sørgelig forfatning. Med ham er det helt anderledes.

- Der må jo være noget om det, siger Jores Okore til Ekstra Bladet med en sjælden bramfrihed fra en fodboldspiller, der ofte ikke er meget for at tage æren for sit gode spil.

- Men det har været sådan hver gang jeg har spillet, at det har været anderledes hold, og ligegyldig under hvilken manager, så har vi fået point, når jeg spiller. Jeg gør mit til, at jeg fortjener at spille, siger han.

Birmingham-klubben lader i den grad til at være afhængig af sin danske guldfugl, der ser ud til at være sluppet helt fri af de skader i knæet, der har præget PL-tilværelsen for den 23-årige Nørrebro-knægt.

Men måske skal de ikke blive alt for afhængige. Til sommer kan Okore meget vel være fortid. Om Aston Villa så overlever eller ej.

Allerede i vinterens transfervindue var de første følere ude fra Premier League, Bundesligaen og La Liga. Meldingen var dog en hurtig afvisning. Både fra Okore, der vil redde sin klub og fra Aston Villa, der vil redde sig selv.

Til sommer er situationen anderledes. Der bliver det ikke helt så korte telefonsamtaler Okores agent Nikola Juric skal føre. Med et år tilbage af kontrakten og potentielt ansat i en klub, der spiller i næstbedste række, er tiden for Okore kommet til at komme videre.

- Selvfølgelig tænker man over, hvad der skal ske, hvis man rykker ned, siger Okore.

- Jeg føler mig klar til at rykke til en større klub og vise mit værd. Jeg vil helst blive i Premier League, men Champions League vægter højere, så kommer der en klub med den mulighed, lytter jeg, siger Okore, der tror på overlevelse, men ikke har hørt fra klubben angående kontraktforlængelse.

Jores Okore i aktion mod Norwich, hvor danskeren spillede en stor kamp (Foto: All Over Press) Jores Okore i aktion mod Norwich, hvor danskeren spillede en stor kamp (Foto: All Over Press)  

- Når de ikke har travlt, så har jeg heller ikke travlt med at få forlænget. Så må vi høre, hvad de kan tilbyde, siger han, og mener ikke, han som sådan skylder klubben noget, selvom de også har hjulpet ham gennem en svær skadesperiode.

- Jeg har også måtte vente lang tid, hver gang jeg var klar, før jeg fik chancen for at kunne bevise, at jeg var god nok. Det har irriteret mig. Så det går nok lidt lige op. Svært at sige, at jeg skylder. Men jeg vil gerne hjælpe den her klub til bedre tider.

- Fodbold er en holdsport med individuelle interesser, siger forsvarsspilleren.

- Det vil være sjovt at være i en klub, der spiller i den sjove ende. Jeg har gjort det godt, vænnet mig til Premier League, og så må vi se, om jeg har det, der skal til i en større klub. Det er jo det, man vil som fodboldsspiller.

- Vi er nødt til at tro på det. Det ser sværere og sværere ud jo længere tid, der går, siger Jores Okore (Foto: All Over Press) - Vi er nødt til at tro på det. Det ser sværere og sværere ud jo længere tid, der går, siger Jores Okore (Foto: All Over Press)  

Afviste klubber fra flere ligaer
Jores Okore har engang sagt nej til at skifte til Chelsea. Det var dengang, han var giga-talent i FC Nordsjælland. Tiden var ikke rigtig til så stort et skifte. I stedet blev det Aston Villa, der blev det næste skridt i karrieren.

Når 23-årige Okores agent Nikola Juric til sommer skal finde en ny klub til sin spiller, bliver det måske ikke i den vægtklasse klubber, der skal vælges i mellem. Men interessen er stor.

- Der var interesse fra alle de store ligaer i vintervinduet, men de blev allesammen afvist med det samme. Det var ikke det rigtige tidspunkt for Jores.

- Henvendelserne kom fra mange Premier League-hold, både top og midterhold. Tre-fire klubber fra Bundesligaen og i øvrigt også et top seks-hold fra Spanien, fortæller agenten.

- Vi skal tage en snak, når sæsonen er ovre. Jeg fokuserer på kampene, og han tager sig af de alle opkald, der kommer. Og så lægger vi en slagplan, siger Okore, der også melder sig klar til at blive, hvis det er nødvendigt.

Jores Okore spillede Champions League for FC Nordsjælland, og det har givet ham modet på mere af den slags (Foto: Lars Poulsen) Jores Okore spillede Champions League for FC Nordsjælland, og det har givet ham modet på mere af den slags (Foto: Lars Poulsen)  

Bøn fra fans: Gør ham til anfører
Derfor kan Okore være vores vigtigste spiller. Under den overskrift redegør Aston Villa-fansiden avillafan.com for, hvorfor danske Jores Okore er manden, man sætter sin lid til, når klubben skal reddes fra nedrykning. Konklusionen er klar og munder ud i en bøn: gør Okore til anfører!

Forholdet mellem danskeren og Birmingham-klubbens fans er tydeligvis varmt. Okore har vundet mange hjerter ved sin spillestil, men også ved fx at stille sig blandt klubbens fans og følge en træningskamp i opstarten.

- Jeg kan rigtig godt lide dem. De støtter os i tykt og tyndt. De er fantastiske. Omvendt kan de også lide mig, siger Okore om klubbens fans og afslører, at anfører-muligheden ikke er en fjern tanke.

- Jeg snakkede med Kasper Hjulmand i FCN om anførerpotentialet, og han synes jeg havde det og skulle arbejde med det. Derfor gjorde han mig til viceanfører efter (Nicolaj) Stokholm.

- Det skal jeg nok arbejde videre med, og måske ligger der en lille anfører gemt i mig. Men det er ikke første prioritet, siger Okore, der lige nu mere koncentrerer sig om at udvikle sine fodboldmæssige kvaliteter.

- Der er en større byrde på en, siger han.

Jores Okore i kamp mod Leicesters Jamie Vardy (Foto: All Over Press) Jores Okore i kamp mod Leicesters Jamie Vardy (Foto: All Over Press)  

Selvom fansene har udpeget ham til redningmand, kan han ikke redde Aston Villa alene.

- Jeg er jo kun forsvarsspiller, så det vigtige er jo at holde nullet og hjælpe holdet defensivt, så der kan jeg jo tilbyde mest. Så må angriberne score målene, lyder fra Okore, der søndag møder Liverpool i endnu en vigtig kamp i forsøget på at overleve i den bedste engelske række.

TV: Jores Okore har indtil videre kun et Premier League-mål på kontoen. Se det her

Følg Ekstra Bladet Sport

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sport

Seneste i Engelsk fodbold

Hent flere
Tipsbladet
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Pernille Holbøll
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen