Kaos i United skræmmer Real-stjerne fra skifte

Uroen på Old Trafford - og Angel Di Marias fiasko - har fået Gareth Bale til at trække i håndbremsen

Derfor vil United have ham: Bale tryller i Zidane-debut.
1/2
Næste »

Det er trængselstider på Old Trafford, hvor Manchester United lige nu styrer mod en af de værste sæsoner i Premier League-æraen under Louis van Gaals kritiserede og udskældte ledelse.

Van Gaals mandskab savner i den grad den ekstra ingrediens, som kunne give 'De Røde Djævle' det sidste skub. En ingrediens, United-ledelsen har håbet skulle være Real Madrids walisiske superstjerne Gareth Bale.

Bale, der blev indkøbt som manden, der på længere sigt skal afløse Cristiano Ronaldo som midtpunkt på Santiago Bernabeu, har trods masser af vigtige mål haft det svært i den spanske hovedstad. Her har både presse og fans været efter ham, mens han aldrig har haft en chance i den interne magtkamp med kæmpe-egoet Cristiano Ronaldo, der nødigt deler rampelyset.

Jose Mourinho and Jorge Mendes Premier League - 26. jan. 2016 Derfor vil han have Mourinho til United

Det har blandt andet givet sig udtryk ved, at Ronaldo-støtterne James Rodriguez og Marcelo kun sjældent sender bolden i Bales retning, når han spiller på kanten, mens Ronaldo selv blev rasende, da waliseren på et tidspunkt blev prøvet på midten.

Derfor anede Manchester United en sjælden chance for at lokke en af superstjernerne fra fodboldens allerøverste hylde til Old Trafford. Men selvom man allerede to gange har afleveret bud på mere end en milliard kroner, som ville overgå den pris, der i sin tid gjorde venstrebensspilleren til verdens dyreste, da madrilenerne hentede ham i Tottenham, så spiller Bale stadig i Madrid.

For ifølge The Independent skræmmer den evige uro i Manchester mere end de evige magtkampe og klikedannelser i Madrid, og derfor er et comeback i Premier League ikke blevet til noget.

Avisen skriver, at spilleren overvejede det seriøst, da Manchester United bød i sommer. Men kombinationen af den daværende cheftræner Rafael Benitez' insisteren på, at kantspilleren blev, og den usikre fremtid i Manchester fik ham til at vende tommelen nedad.

Derfor har Manchester United brug for Bale:

Men i Manchester har Uniteds vice-bestyrelsesformand Ed Woodward ikke opgivet drømmen, og han håber, at tredje gang vil være lykkens gang i jagten på Gareth Bale, der skal sprede tiltrængt stjernestøv over en ikke voldsomt imponerende United-trup.

Derfor vil han beholde den udskældte Louis van Gaal til sommer for at undgå mere uro. Til den tid kan hollænderen så skubbes ud i mørket, hvor Woodward håber at have en afløser klar fra trænernes sværvægtsklasse.

Britain Soccer Premier League Premier League - 24. jan. 2016 Aflyser træning: Van Gaal rejst hjem

Om det bliver José Mourinho, førstevalget Pep Guardiola eller en helt tredje, vil tiden vise. Men United-ledelsen håber, at Bale vil være mere villig til at skifte, hvis udsigten til succes bliver mere troværdig.

I Manchester håber man også, at udsigten til en hverdag, hvor omklædningsrummet er befriet for fjender, vil virke fristende på Bale, der ifølge The Independent er noget isoleret i forhold til Ronaldo-kliken i Madrid.

Så Ed Woodward og resten af United-ledelsen føler, at de har noget at lokke med.

Omvendt kan Gareth Bale måske øjne en hverdag i Real Madrid uden den aldrende Cristiano Ronaldo, der flere gange har været rygtet væk til sommer, hvis han ellers vinder den nye cheftræner Zinedine Zidanes tillid.

En sidste forhindring for Manchester United vil være, at hjemmesiden Football Leaks for nylig kunne afsløre, at Tottenham stadig har en vis indflydelse på Bales videre skæbne.

Spurs' bestyrelsesformand Daniel Levy var nemlig så fremsynet, at han i sin tid sikrede sig, at London-klubben frem til 2019 har en klausul, der betyder, at man har 72 timers førsteret til et køb, hvis Real Madrid vælger at  sælge til en Premier League-klub.

Bale har tidligere luftet tanken om et comeback i klubben, men Tottenham vil næppe være hans førstevalg i tilfælde af et klubskifte, og det synes også lidet sandsynligt, at Tottenham vil være villige til at matche et bud i den størrelsesorden, som det vil kræve at lokke Real Madrid til et salg.

gaal.jpg Premier League - 24. jan. 2016 Agent skyder vanvittigt United-rygte ned: Helt absurd

Her scorer Bale fire gange i vanvidssejr:

Følg Ekstra Bladet Sport

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sport

Seneste i Engelsk fodbold

Hent flere
Tipsbladet
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Christina Ehrenskjöld
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen