Klopp rydder op: Stjerner ryger i Liverpool-udrensning

Der er lagt op til en større oprydning i Liverpools trup i sommerferien. To af de største navne er på vej ud

Her besejrer Liverpool Manchester City.
1/2
Næste »

Begejstringen var stor i den røde del af Liverpool, da Jürgen Klopp afløste udskældte Brendan Rodgers.

Nu skulle gnisten og gejsten igen tændes i den falmede storklub, der ikke længere er del af Premier League-toppen.

Men selvom begejstringen for den ukrukkede tysker stadig syder og bobler på Anfield, så må tilhængerne erkende, at der venter masser af hårdt arbejde, før Liverpool igen er et tophold.

Se også: City-manager hylder reservekeeper efter pokaltriumf

Det betyder også, at der kan forventes store udskiftninger i truppen til den kommende sæson.

Klopp har allerede sikret sig en defensiv forstærkning i Schalkes Joël Matip, men når der skal spillere ind, skal der også nogen ud af svingdøren.

Og ifølge seriøse The Times er der allerede sat navne på et par af de profiler, der er vejet og fundet for lette på 'The Normal One's' vægt.

Hvis avisens oplysninger står til troende, så skal den belgiske angriber Christian Benteke ud og finde en ny klub.

Benteke var særdeles eftertragtet, da Liverpool hentede ham for mere end 300 mio. kroner sidste sommer. Men belgieren har slet ikke formået at leve op til sit store prisskilt, og med mindre der sker små mirakler i sæsonafslutningen, så ligner det exit til Christian Benteke, der mistede pladsen til brasilianske Roberto Firmino. Hans vej til startopstillingen er heller ikke blevet kortere efter skadesplagede Daniel Sturridges comeback.

Se også: City-reserve blev pokalhelt efter straffedrama 

Bedømt ud fra præstationerne på banen er det måske ikke så overraskende, at en anden belgier, målmand Simon Mignolet, også meldes på vej ud - i hvert fald af startopstillingen.

Hans niveau har været ekstremt svingende. Senest i søndagens Capital One Cup-finale på Wembley, hvor han leverede flere fine redninger, inden han så temmelig skidt ud ved Fernandinhos scoring.

Til gengæld blev han for nylig belønnet med en femårig kontrakt, som burde signalere, at han var fremtidens mand i målet.

Men ifølge The Times håber Jürgen Klopp på at hente en anden målmand, der kan presse Mignolet - måske også ud på bænken eller helt ud af klubben.

The Times sætter også navne på tre spillere, der angiveligt står meget højt på Jürgen Klopps ønskeliste.

Der er tale om Mario Götze, der aldrig har fundet sig helt til rette i Bayern München, Udineses Piotr Zielinski og Leicesters back-talent Ben Chilwell.

Se også: Jürgen Klopps rørende hilsen til Leicester-fans enke

Liverpool prygler Villa:

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet Sport

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sport

Seneste i Engelsk fodbold

Hent flere
Tipsbladet
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen