Klublegende forlader Chelsea

John Terry har netop meddelt, at klubben ikke vil forlænge hans kontrakt, og at han gerne vil spille videre men ikke i England

  • Klublegenden John Terry tager afsked med Chelsea til sommer (Foto: AP)
Klublegenden John Terry tager afsked med Chelsea til sommer (Foto: AP)

I dag skifter spillerne klub, som andre skifter underhylere.

John Terry har spillet for Chelsea siden sin debut oktober 1998. Derfor er det en vaskeægte klublegende, der netop nu har meddelt, at han stopper i Chelsea, som ikke vil forlænge hans kontrakt.

Den mangeårige anfører, der i dag er 35 år, oplyser efter søndagens 5-1-sejr i FA Cuppen over Milton Keynes Dons, at han er klar til at spille videre, men at han ikke vil gøre det i nogen anden, engelsk klub.

Se også: Chelsea-storsejr i FA Cuppen

Han har spillet over 500 kampe for London-klubben, har vundet fire mesterskabet, fem FA Cup-titler, tre liga cup-titler samt både Champions League og Europa League.

- De siger, at når den nye manager kommer, vil tingene forandre sig. Jeg havde brug for at vide det, som jeg har haft det i januar de senere år. Nogle gange varer det et par måneder, før jeg har fået besked, siger han til Daily Mirror.

- Det bliver ikke en eventyr-afslutning, for jeg vil ikke lade mig pensionere fra Chelsea. Det bliver et andet sted, og det har taget mig et par dage at komme mig over det.

Se også: Chelsea trækker City: Se FA Cup-lodtrækningen her

- Men jeg vidste det før Arsenal-kampen (forrige weekend, red.), og mine præstationer vil ikke forandre sig, hverken på træningsbane eller i kamp. Jeg vil give alt og slutte på toppen, siger John Terry.

Den meget kontante forsvarsgeneral, der også er målfarlig på dødbolde, har ikke kun gjort sig bemærket på fodboldbanen. Han har også været kontroversiel udenfor stregerne og har blandt andet været indblandet i sager om racistiske bemærkninger.

Forrige år takkede en anden klublegende Frank Lampard af i klubben og spillede i en periode for Manchester City, før han tog til New York.

Følg Ekstra Bladet Sport

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sport

Seneste i Engelsk fodbold

Hent flere
Tipsbladet

Odds

Bookmaker
1
X
2
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Linette K. Jespersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen