Leicester-boss: Vi spræller endnu

- Jeg elsker, at vi aldrig giver op, sagde Claudio Ranieri med latinsk begejstring, mens målscorer Andy King hang med skuffen efter pointtabet til West Bromwich

  • Trods pointtabet kunne Claudio Ranieri finde masser af positive elementer i kampen (Foto: AP)
Trods pointtabet kunne Claudio Ranieri finde masser af positive elementer i kampen (Foto: AP)

- Kun sejren manglede i aften, konstaterede Leicester-manager Claudio Ranieri efter 2-2 kampen mod West Bromwich.

Et resultat, der kan koste førstepladsen, når Tottenham har spillet onsdag aften.

Britain Soccer Premier League Premier League - 1. mar. 2016 Pointtab: Schmeichel åbner døren for Eriksen

Alligevel var italieneren meget positiv i sin bedømmelse.

- Jeg er meget tilfreds med vores præstation. Vi spillede så godt og meget bedre end mod Norwich. Men nogle dage kan du gøre hvad som helst, og så vil bolden bare ikke ind, sagde han til BBC.

- Der er ikke noget negativt at sige. Vi prøvede alt. Der var ingen panik efter deres første mål. Vi forsøgte hele tiden at få det bedste ud af situationen. Men det var ikke vores moment i aften.

Se også: Avis: Dansk milliardær vil købe engelsk traditionsklub

- Men vi er i live og vi vil fighte til det sidste. Alle er klar til at fighte, til at spille godt og skabe chancer. Jeg elsker, at vi aldrig giver op, sagde han med latinsk begejstring.

Knap så positiv var klubmanden Andy King, der så flot scorede til 2-1 lige før pausen:

- Vi skulle have vundet den kamp. De havde kun et par skud, og dem scorede de på. Vi troede hele tiden på, at vi kunne score, men lige nu er det skuffende.

- Nu må vi rejse os til på lørdag, sagde han med adresse til udekampen mod Watford.

RB PLUS: Engelske storhold har svært ved at genvinde titlen Premier League - 1. mar. 2016 Ekspert: Schmeichel er lige så god som sin far

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet Sport

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sport

Seneste i Engelsk fodbold

Hent flere
Tipsbladet
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen